7 Gode Ideer

Til Den Perfekte Studentergave

1: En rejse

Det er meget klassisk at give en rejse til en ny student. Det er især forældre og bedsteforældre, der giver denne type gave, fordi den godt kan være lidt over budgettet for de fleste. Er det en af dine venner, der bliver student, kan det være en god idé at være flere om gaven, hvis du vil give en rejse. En rejse er en god studentergave, fordi det giver studenten lov til at komme lidt væk fra Danmark og den hverdag, som har været den samme i formentlig et par år. En rejse vil være lærerig på en hel anden måde end studentens skolegang.

2: Ting til hjemmet

Er studenten et ungt menneske, der vil flytte hjemmefra engang i den nærmeste fremtid? I så fald kan du give dem nogle af de ting, som kræves i et hjem. Dette kan være en god gave både fra familie eller venner, fordi det er nemmere at bestemme prisniveauet selv end ved en rejse. Husk dog at holde lidt øje med, hvad studenten allerede har af ting og sager, så studenten ikke ender med at have ti gryder i den samme størrelse. Der findes rigtig mange ting i et hjem, så det behøver selvfølgelig ikke kun at være køkkengrej.

3: Alkohol og andre festligheder

Det kan også være meget passende at forære studenten noget alkohol i forbindelse med huen. Der er formentlig mange festlige dage forude, så du hjælper studenten med at spare nogle penge, så de ikke skal ud og købe alkohol i lange baner selv til de fremtidige gilder. Måske ved du allerede, hvad studenten godt kan lide, eller også kan du købe dem noget nyt, inden for de smage, du ved de allerede kan lide. Du kan også bringe humor ind i det. Det kan for eksempel være, at studenten har levet af kaffe igennem sin skolegang, og i så fald kan du give dem en lækker kaffelikør.

4: En oplevelse

Vil du give en gave, der er personlig, og som studenten vil kunne huske i lang tid fremover? En oplevelse kan være helt perfekt. Det kan være noget hyggeligt og sjovt såsom et kursus i at lave bolsjer eller et andet madlavningskursus, noget kreativt såsom et glas- eller keramikværksted, noget vild såsom bungeejumping eller at springe i faldskærm, eller noget helt unikt såsom at flyve en tur i en luftballon. Det er alt sammen noget, der vil skabe gode minder for livet. Hvem ved, hvis du giver et gavekort for to til oplevelsen, kan det jo være, at studenten tager dig med. 

5: Noget, der passer til deres fritidsinteresser

Hvad kan studenten godt lide at lave i sin fritid? Det er nemlig altid muligt at finde noget, der passer til deres hobbyer. Det kan være, at studenten er vild med at game; måske er der et nyt spil, de ikke har endnu eller en ny konsol, som de ønsker sig? Måske er studenten passioneret omkring maling og kunst; i så fald kan du eventuelt købe dem et staffeli eller nye pensler af høj kvalitet? Find ud af, hvad de godt kan lide at lave i deres fritid, og se, om du ikke kan købe dem noget udstyr, der passer til de aktiviteter.

6: En pause

Du kan også vælge at give studenten en pause. Efter deres eksamener er der ingen tvivl om, at det er velfortjent. Det kan være en tur i sommerhus med deres venner eller kæreste, et weekendophold på et lækkert hotel, et gavekort til spa og massage, eller noget helt andet, der hjælper dem med at slappe af. Studenten har formentlig været lidt stresset i afslutningen af deres skolegang, så en pause, hvor de kan komme væk fra det hele og trække vejret, kan være den perfekt gave.

7: Et økonomisk tilskud

Måske ved studenten selv, hvad de gerne vil have. Måske har de en drøm, der sparer op til. Måske vil de selv finde en rejse, finde et sted at bo eller tage en tur på højskole, men de ved ikke præcis hvad eller hvor endnu. I så fald kan det være en fin gave med penge, fordi det er noget, de uden tvivl kommer til at få brug for. Du giver studenten friheden til at vælge selv, så de får noget, de med garanti bliver glad for.

Der er noget at fejre!

Det er stort at blive student, så det skal uden tvivl fejres. Du er med til at gøre denne tid helt specielt for studenten, når studenten kan se, at du har tænkt over deres gave. Rejser, oplevelser og weekendophold er altid gode, men praktiske eller festlige gaver falder også altid i god jord. Hvad tror du, at studenten vil blive mest glad for?

Studentergaver i Tal

54.451
Gymansiestuderende
178
Gymnasier
10000
Studentergaver
Vores

Nyeste artikler

Her kan du se de nyeste artikler og gaveideer på studentergaver.dk