Hurra – du har fået nøglerne (eller måske bare en fremvisning) til din første lejlighed! Men
… hvordan i alverden skal du finde de 15-20.000 kr., udlejeren kræver i indskud, når
SU’en allerede er strakt til det yderste?
Det er her det kommunale indskudslån kommer ind i billedet. Ordningen er designet til netop studerende, nyuddannede og andre med en stram økonomi, der drømmer om egen bolig uden at tømme opsparingen – eller ty til dyre forbrugslån.
I denne guide får du det komplette overblik over, hvordan du ansøger, hvilke krav du skal opfylde, og hvordan tilbagebetalingen fungerer. Vi gennemgår alt fra betingelser og dokumentation til trin-for-trin-ansøgning på Borger.dk, så du kan flytte ind med ro i maven – og penge på kontoen til mere end pasta med ketchup.
Sæt dig til rette, find MitID frem, og lad os tage hul på din vej til et kommunalt indskudslån!
Overblik: Hvad er et kommunalt indskudslån – og hvorfor er det relevant for studerende?
Drømmer du om egen indgangsnøgle, men skramler økonomien tomt, når udlejeren kræver tre måneders depositum plus en måneds forudbetalt husleje? Så er det kommunale indskudslån værd at kende. Ordningen giver dig – som studerende eller nyuddannet – mulighed for at låne hele eller dele af indskuddet til en almen lejebolig, så du slipper for at spænde SU’en eller din spæde fuldtidsløn helt til bristepunktet.
Hvad er et kommunalt indskudslån?
- Et rentefrit eller lavt forrentet lån fra den kommune, hvor boligen ligger.
- Formål: At dække indskud (depositum + evt. forudbetalt leje) ved indflytning i primært almene lejeboliger.
- Udbetales direkte til boligselskab/udlejer, så du undgår at have store beløb til at stå på egen konto kortvarigt.
- Tilbagebetaling påbegyndes som hovedregel først, når din økonomi kan bære det – ofte 1-2 år efter indflytning eller når SU’en er slut.
Hvorfor er ordningen særlig relevant for studerende?
- Høj etableringsudgift vs. lav indkomst: Depositum kan let overstige 20-30.000 kr., mens månedlig SU (eller startløn) sjældent efterlader plads til så stor opsparing.
- Forhindrer dyre lån: Alternativet kan være kassekredit til 15-20 % i rente eller hjælp fra forældre. Kommunalt indskudslån er typisk rente- og gebyrfrit.
- Sikkerhed for udlejer: Når kommunen garanterer indskuddet, står du stærkere i boligjagten og kan godkendes hurtigere.
- Likviditet til studiestart: Du binder ikke hele din opsparing i vægge og gulve, men kan bruge pengene på bøger, transportkort og flytning.
Hvornår kan du søge?
| Ansøgningstidspunkt | Typisk krav |
|---|---|
| Efter lejetilbud er modtaget men før indflytning | Lejekontrakt eller tilbudsbrev fra boligselskab |
| Senest på indflytningsdagen | MitID-login og nødvendig dokumentation klar |
Reglerne er fastsat i Almenboligloven § 63, men den enkelte kommune bestemmer detaljer om beløbsgrænser og tilbagebetaling. Derfor er dit første skridt altid at tjekke kommunens hjemmeside eller Borger.dk, når du har fået øje på drømmelejligheden.
Betingelser og målgruppe: Hvem kan få indskudslån, og til hvilke boligtyper?
Inden du bruger tid på at samle bilag og udfylde ansøgningen, er det afgørende at tjekke, om du og den bolig, du vil flytte ind i, overhovedet falder inden for rammerne. Nedenfor får du et overblik over de mest udbredte kriterier – men husk, at den endelige afgørelse altid hviler på din bopælskommune.
De klassiske adgangskrav
- Økonomi
• Din indkomst må som hovedregel ikke overstige en vis grænse (ofte ca. SU-niveau + evt. beskeden løn).
• Kommunen vurderer også, om dine fremtidige månedlige udgifter til husleje er realistiske ift. dit budget. - Begrænset formue
• Mange kommuner har et loft på 50.000-80.000 kr. i likvide midler.
• Opsparing til f.eks. studierejser eller pension tæller som regel med. - Husstand & civilstatus
• Ansøger du alene, vil kun din egen indkomst og formue blive regnet med.
• Flytter du sammen med kæreste/venner, vurderes fælles økonomi. Er én af jer ”for velhavende”, kan det give afslag. - Bopælskommune
• Du søger i den kommune, hvor boligen ligger – ikke hvor du bor nu.
• Nogle kommuner stiller krav om, at du flytter til adressen senest X dage efter lånet er udbetalt.
Hvilke lejemål er omfattet?
| Boligtype | Normalt omfattet? | Vigtige detaljer |
|---|---|---|
| Almen bolig (ungdoms- & familiebolig, kollegium) | Ja | Indskuddet (3 måneders husleje + evt. gebyr) kan normalt dækkes fuldt ud af lånet. |
| Privat lejebolig | Kun i særlige tilfælde | Kræver typisk, at boligen er opført/ombygget med offentlig støtte (f.eks. §80-ejendom) eller at huslejen følger BRL-principper. |
| Fremleje/Room-mate-værelse | Nej | Lånet gives ikke til depositum ved tidsbegrænset fremleje eller værelser uden selvstændig lejekontrakt. |
| Ejer- og andelsbolig | Nej | Ordningen er kun til lejere, ikke til køb af bolig. |
Små, men vigtige, lokale forskelle
- Nogle kommuner har supplerende studiekrav: Du skal være under 30 år eller optaget på en SU-berettiget uddannelse.
- Beløbsgrænsen for indskud kan variere, fx betaler enkelte kommuner kun op til 25.000 kr. uanset lejemålets størrelse.
- Der kan være geografiske særordninger (f.eks. ”hårde ghetto-områder” med lettere adgang til lån for at tiltrække beboere).
Tip: Slå din kommende adresse op på Boligportal eller boligorganisationens side for at se, om den er almen. Er du i tvivl, så ring til kommunen inden du ansøger – det sparer både dig og sagsbehandlerne tid.
Lånets vilkår: Hvad kan dækkes, beløbsgrænser, renter og tilbagebetaling
Et kommunalt indskudslån ligner på mange måder et “engangs-SU-lån” målrettet dit indskud. Alligevel er der nogle særlige regler, du bør kende, før du skriver under.
Hvad kan lånet bruges til?
- Depositum – typisk 3 måneders husleje.
- Forudbetalt leje – maksimalt 3 måneder, hvis det fremgår af lejekontrakten.
- Evt. gebyr til boligselskabet (oprettelsesgebyr m.m.) kan enkelte kommuner også medtage – spørg sagsbehandleren.
Beløbsgrænser og udbetaling
| Beløbsramme | Typisk praksis |
|---|---|
| Øvre grænse | Lånet må ikke overstige det lovlige indskud i kontrakten. Nogle kommuner har desuden et absolut loft (fx 40.000 kr.). |
| Udbetaling | Pengene udbetales oftest direkte til boligorganisationen/udlejeren, så du slipper for at “have dem i hænderne”. |
Renter, afdragsfrihed og løbetid
- Rente
• Som hovedregel rentefrit, så længe din husstandsindkomst ligger under den årlige indkomstgrænse (ca. 182.000 kr. for en enlig i 2024 – reguleres årligt).
• Overskrides grænsen, fastsætter kommunen en rente – ofte Nationalbankens udlånsrente + 1 pct. - Afdragsfrihed
• Samme logik som ovenfor: Er du under indkomstgrænsen, betaler du hverken renter eller afdrag.
• Når indkomsten stiger, iværksættes afdrag efter en plan (typisk 10-15 år). - Total løbetid
• Kommunen skal have lånet indfriet senest 20 år efter optagelse.
• Mange låneaftaler ligger på 10-15 år med mulighed for forlængelse, hvis økonomien er stram.
Tilbagebetaling, når du flytter
Når du fraflytter boligen, afregner udlejer dit indskud:
- Udlejer overfører det netto-indskud (minus evt. skader) direkte til kommunen.
- Dækker beløbet hele restgælden, lukker lånet automatisk.
- Er der overskud, får du det udbetalt.
- Er der underskud (fx pga. skader), hæfter du for restbeløbet og afdrager videre efter aftalen.
Tip: Få skriftlig bekræftelse fra kommunen på, at lånet er indfriet, når du modtager flytteopgørelsen – så undgår du grimme overraskelser flere år senere.
Opsummering – Det vigtigste at huske
- Kun lovligt indskud kan finansieres.
- Pengene går normalt direkte til udlejer.
- Lånet er ofte rente- og afdragsfrit, indtil din indkomst overstiger grænsen.
- Ved fraflytning afregnes lånet automatisk, men du hæfter for eventuelle skader.
Sæt dig ind i præcis din kommunes praksis – små variationer kan gøre stor forskel for din økonomi.
Din tjekliste: Dokumentation og forberedelse før du ansøger
Før du klikker dig ind på “Ansøg om indskudslån” på Borger.dk, er det en god idé at have alle bilag liggende som pdf eller billedfiler. Det sparer dig for frem- og tilbageskrivelse med sagsbehandleren og kan i sidste ende betyde hurtigere svar – og dermed hurtigere nøgler til din nye bolig.
Den korte version
- Lejetilbud eller lejekontrakt
- Legitimation + MitID
- Dokumentation for indkomst (SU, lønsedler, stipendier mv.)
- Dokumentation for formue/opsparing
- Seneste kontoudtog (oftest de seneste 1-3 måneder)
- Budget (indtægter/udgifter efter indflytning)
- Optagelsesbrev eller studiebevis (hvis relevant)
- Oplysninger om lejemålet (adresse, afdeling, boligorganisation)
Den lange version – Hvad kræves, og hvorfor?
| Dokument | Hvad skal det vise? | Praktiske tips |
|---|---|---|
| Lejetilbud / lejekontrakt | Indflytningsdato, husleje, indskud (beløb) og om boligen er almen. | Vedhæft foreløbigt lejetilbud, hvis kontrakten ikke er underskrevet endnu. |
| Legitimation & MitID | Bekræfter din identitet og at du søger for dig selv. | De fleste kommuner henter CPR-oplysninger automatisk, men hav pas/kørekort klar, hvis de beder om kopi. |
| SU-oplysninger / lønsedler | Viser aktuel og forventet indtægt under lejeperioden. | Download SU-styrelsens årsopgørelse eller print de seneste 3 lønsedler som pdf direkte fra lønsystemet. |
| Formue- og opsparingsoversigt | Bankindestående, aktier, opsparing m.m. Kommunen vurderer, om du har midler til selv at betale indskuddet. | Et screenshot fra netbank er normalt nok, men sørg for at kontonumre og beløb er tydelige. |
| Kontoudtog (1-3 mdr.) | Dokumenterer løbende husstandsøkonomi og eventuelle større overførsler. | Eksporter som pdf. Fjern ikke poster – uklarheder kan give ekstra spørgsmål. |
| Personligt budget | Viser, at økonomien hænger sammen inkl. husleje, afdrag og faste udgifter. | Brug fx Skats eller Forbrugerrådets gratis budgetskema. Indsæt realistiske beløb for mad, transport og bøger. |
| Optagelsesbrev / studiebevis | Understreger, at du er studerende – et nøglekriterium i mange kommuner. | Upload som pdf fra e-boks eller universitetets selvbetjeningsportal. |
| Lejemålsoplysninger | Boligens adresse, afdeling nr., boligorganisation og kontaktperson til udbetaling. | Findes ofte på forsiden af lejetilbuddet. Tjek stavning – fejl kan forsinke selve overførslen. |
Sådan forbereder du dig smart
- Navngiv filer logisk – fx ”Lejekontrakt_Studievej_12.pdf”. Det hjælper både dig og sagsbehandleren.
- Tjek filstørrelser. Selvbetjeningsløsningen afviser ofte filer >10-20 MB.
- Samle-pdf: Overvej at samle flere bilag i én pdf (kontoudtog, lønsedler) så du kun uploader få filer.
- Gem backup. Lånets vilkår kan ændre sig, og dokumentation er nyttig, hvis du senere får brug for klage.
- Opdater dine oplysninger. Ændres din indkomst eller studieaktivitet før afgørelsen, skal kommunen have besked.
Når du har alle bilag klar, tager selve onlineansøgningen sjældent mere end 10-15 minutter. Dermed kan du fokusere på dét, der virkelig tæller: at planlægge indflytningsfesten og komme godt i gang med studierne.
Trin-for-trin guide: Sådan søger du via kommunen eller Borger.dk
Ansøgningen om kommunalt indskudslån foregår digitalt og minder om andre selvbetjeningsløsninger på Borger.dk. Følg nedenstående trin, så du undgår de klassiske faldgruber og får sendt den rigtige dokumentation afsted første gang.
- Find den rigtige selvbetjeningsløsning
- Gå til Borger.dk > Bolig og flytning > Boligstøtte, lån og tilskud > Kommunalt indskudslån.
- Vælg den kommune hvor boligen ligger (ikke hvor du bor nu, hvis det er en anden).
- Nogle kommuner har en særskilt blanket på deres egen hjemmeside – linket fra Borger.dk sender dig videre dertil.
- Log ind med MitID
- Du skal bruge MitID for at tilgå ansøgningen og underskrive digitalt.
- Har du fuldmagt fra en anden (fx medlejer), skal den også vedhæftes.
- Udfyld selve ansøgningen
- Indtast personlige oplysninger (CPR, kontaktinfo) og boligoplysninger (adresse, boligorganisation, afdelingsnr., husleje, indskudsbeløb).
- Angiv økonomiske oplysninger: nuværende indkomst (SU, løn), formue/opsparing og evt. gæld.
- Nogle systemer viser automatiske felter til budget – hav tal klar.
- Vedhæft bilag
- Elektronisk lejetilbud eller lejekontrakt med underskrift/forkøbsret.
- Seneste lønsedler eller SU-meddelelse.
- Kontoudtog (typisk de seneste 1-3 måneder).
- Dokumentation for studieoptagelse hvis økonomien hviler på SU.
- Evt. samtykke eller fuldmagt fra medlejer/partner.
Filformaterne PDF, JPG eller PNG accepteres de fleste steder – hold hvert dokument under 10 MB.
- Indsend og få kvittering
- Når alle felter lyser grønt, klik “Send”.
- Du modtager en digital kvittering i Mit Overblik (e-Boks). Gem den – her står datoen, som er vigtig hvis der senere opstår tvivl om frist.
- Forvent sagsbehandlingstid
- Typisk 2-6 uger, men i studieboligsæsonen (maj-august) kan der gå længere tid.
- Kommunen kontakter dig i din digitale post, hvis de mangler materialer eller har spørgsmål.
- Modtag afgørelse
- Godkendt: Du får tilsendt en låneaftale til digital underskrift (MITID).
- Afslag: Afgørelsen skal begrundes – se afsnittet “Hvis du får afslag” for dine muligheder.
- Underskriv låneaftalen
- Læs vilkårene (beløb, rente, afdragsfrihed, startdato). Er I flere på lejemålet, underskriver alle hæftende parter.
- Når alle parter har signeret, sender systemet automatisk aftalen retur til kommunen.
- Udbetaling til udlejer
- Kommunen overfører normalt lånebeløbet direkte til boligorganisationen/udlejer – du ser det som indbetalt på din boligkonto.
- Får du hele indskuddet dækket, skal du ikke selv lægge pengene ud.
Hurtigt overblik over tidslinjen
| Trin | Ca. tid | Dit fokus |
|---|---|---|
| Forberedelse & bilag | 1-2 dage | Indsamle dokumenter |
| Digital ansøgning | 30-45 minutter | Udfylde og uploade |
| Sagsbehandling | 2-6 uger | Tjek digital post |
| Underskrift | 1-2 dage | Læs & signér låneaftale |
| Udbetaling | 1-5 hverdage | Koordinér indflytning |
Tip: Skal du flytte ind en bestemt dato, så læg 4-6 ugers buffer mellem ansøgning og indflytning. Husk også at ansøge om boligstøtte straks, så du kan budgettere realistisk fra dag ét.
Efter godkendelse: Udbetaling, indflytning og afdrag i praksis
Når din kommune har godkendt lånet, underskriver du og kommunen en låneaftale. Derefter sker udbetalingen typisk sådan:
- Kommunen overfører hele indskudsbeløbet direkte til boligorganisationen/udlejeren – pengene kommer altså ikke ind på din egen konto.
- Du får en kvittering fra både kommune og udlejer, så du kan se, at indskuddet er betalt.
- Har du selv lagt et reserveringsgebyr eller lignende ud, kan du ofte få det refunderet, hvis du dokumenterer betalingen.
Indflytning og første budget: Få styr på afdragene fra dag ét
Så snart du har nøglerne i hånden, bør du lægge et realistisk budget, der inkluderer månedlige afdrag på indskudslånet. Kommunen opkræver typisk afdrag sammen med huslejen via boligforeningen – eller sender et separat girokort/Betalingsservice-aftale.
| Typisk scenarie | Hvad betyder det for dig? |
|---|---|
| 1-3 års afdragsfrihed (afhænger af kommune) | Du betaler ingen afdrag de første år, men renter kan løbe. Brug perioden til at spare op. |
| Fast afdrag, fx 300-500 kr. pr. md. | Beløbet lægges oven i husleje/opkrævning – husk at sætte det ind i SU-budgettet. |
| Indkomstbestemt afdragsordning | Lav indkomst = lave eller ingen afdrag. Stiger din løn, reguleres afdraget tilsvarende. |
Mulighed for afdragsfrihed – Og hvornår du bør søge den
- Mange kommuner giver automatisk afdragsfrihed i studieperioden eller de første år.
- Hvis din økonomi ændrer sig (fx praktikophold i udlandet eller uventet arbejdsløshed), kan du søge midlertidig afdragsfrihed.
- Kontakt kommunen i god tid og vedlæg dokumentation for indkomstfald, budget og eventuelle udgifter.
Ved fraflytning: Sådan afregnes indskuddet
- Udlejeren laver fraflytningsopgørelse og opgør hvad du får retur af dit indskud.
- Beløbet overføres direkte til kommunen, som modregner restgælden på dit indskudslån.
- Er der penge til overs, får du dem udbetalt. Mangler der penge, hæfter du for restgælden og afdrager som hidtil.
Gode råd: Koordiner med boligstøtte og hold kommunen opdateret
- Boligstøtte: Indskudslånet påvirker ikke din boligstøtte, men huslejestigning pga. afdrag kan gøre, at du er berettiget til mere støtte – tjek og opdater borger.dk.
- Flytning, studiepause eller nyt job? Giv kommunen besked, så dine afdrag stadigt matcher din aktuelle indkomst.
- Gem alt på e-Boks: Låneaftale, betalingsplan, kvitteringer og korrespondance – du får brug for dem ved fraflytning eller hvis du vil søge ændringer.
- Brug en digital budgetapp eller regneark til at holde styr på SU, løn, husleje, afdrag og opsparing – små justeringer nu kan spare dig for bøvl senere.
Med den rette planlægning bliver kommunens indskudslån et skulderklap til din privatøkonomi – ikke en byrde. Sørg for at holde styr på papirerne, justér budgettet løbende, og nyd dit nye hjem!
Hvis du får afslag – klage, ny ansøgning og alternativer
Får du nej til et kommunalt indskudslån, er det ikke ensbetydende med, at du må opgive drømmeboligen – men du skal handle hurtigt og struktureret.
1. Få styr på afslaget
- Anmod om en skriftlig afgørelse (hvis du ikke allerede har fået den). Kommunen er forpligtet til at begrunde afslaget og henvise til konkrete paragraffer i lovgivningen eller deres egne retningslinjer.
- Gennemgå begrundelsen grundigt – er det indkomst, formue, manglende dokumentation eller boligtype, der spænder ben?
2. Klage eller genansøge – Sådan gør du
| Mulighed | Handling | Frist |
|---|---|---|
| Klage | Send en |
Ofte 4 uger fra modtagelse af afgørelse (tjek din afgørelse for nøjagtig frist). |
| Supplerende dokumentation | Fremlæg fx opdateret budget, ny lønseddel, SU-styrelsens opgørelse eller banksaldo, der viser midlertidigt lav formue. | Indsend hurtigst muligt – helst inden klagefristens udløb. |
| Ny ansøgning | Har din økonomi ændret sig, eller flytter du til en anden bolig, kan du indgive en helt ny ansøgning. | Ingen formel karenstid – men sørg for at have nye oplysninger, der kan ændre udfaldet. |
3. Alternativer til indskudslån
Selvom du i første omgang får afslag, findes der flere måder at rejse indskuddet på:
- SU-lån eller bankkassekredit
Fordel: Hurtigt at etablere og uden krav om sikkerhed. Ulempe: Relativt høj rente – lav en realistisk tilbagebetalingsplan. - Forældrelån eller anden privat låneaftale
Kan laves rentefrit, men husk lånedokument (se skat.dk) for at undgå gaveafgift. - Kollegieværelse eller ungdomsbolig
Ofte lavt eller ingen indskud. Skriv dig på ventelister tidligt. - Billigere lejemål eller delebolig
Sænk krav til størrelse eller beliggenhed – det kan halvere indskuddet. - Forhandling med udlejer
Nogle private udlejere går med til ratebetaling af indskud eller modregner i huslejen de første måneder. - Private depositumløsninger (fx finansieringsselskaber)
Advarsel: Typisk høje gebyrer, renter og administrationsomkostninger. Læs det med småt, og sammenlign ÅOP.
4. Typiske faldgruber – Og hvordan du undgår dem
- Overskredet klagefrist: Sæt en kalenderpåmindelse straks, når du modtager afgørelsen.
- Mangelfuld dokumentation: Brug kommunens tjekliste; indhent alle bilag fra start.
- For optimistisk budget: Vis realistiske leveomkostninger og inkl. afdrag/opsparing – kommunens sagsbehandler vil ofte lave et modbudget.
- Glemmer boligstøtte: Angiv forventet boligstøtte – det kan styrke dit likviditetsbudget.
- Dyre hurtiglån: Undgå kviklån eller kreditkortsfinansiering; renterne spiser SU’en.
Bottom line: Brug afslaget som anledning til at optimere din ansøgning og udforske alternative veje til finansiering. Forberedelse, dokumentation og en plan B kan være forskellen på at stå uden tag over hovedet – og at flytte ind på egen adresse til studiestart.
