ANNONCE
Der er stor forskel på at kende hinandens navne og på at føle sig som en del af et fællesskab. Det opdager mange, når studenterhuen er pakket væk, og et nyt kapitel begynder på en videregående uddannelse. Pludselig skal man finde rundt på en ny skole, lære en masse mennesker at kende og måske arbejde sammen med nogen, man aldrig har mødt før.
De første uger kan være både spændende og overvældende. Nogle falder hurtigt i snak med deres nye medstuderende, mens andre har brug for længere tid, før de føler sig hjemme. Her kan fælles aktiviteter gøre en forskel, især hvis de giver deltagerne noget konkret at være sammen om.
Teambuilding behøver nemlig ikke være forbeholdt virksomheder med store personalearrangementer. Også en ny klasse eller studiegruppe kan have glæde af aktiviteter, hvor samarbejde og fælles oplevelser er vigtigere end at præstere individuelt.
Fællesskabet begynder ofte uden for undervisningslokalet
Ved studiestart bliver der typisk arrangeret introduktionsdage, sociale arrangementer og forskellige ryste-sammen-aktiviteter. Formålet er ikke bare at give de nye studerende en hyggelig oplevelse, men også at gøre det lettere at finde nogen at tale med, når den almindelige undervisning begynder.
Det kan dog være svært at skabe kontakt, hvis aktiviteterne udelukkende består af traditionelle navnelege eller store fester. Ikke alle trives med at skulle tale foran mange mennesker, og nogle foretrækker at lære andre at kende gennem en fælles opgave.
En aktivitet, hvor deltagerne skal løse en gåde, bygge noget sammen eller fremstille et måltid, kan skabe en mere naturlig ramme om samtalen. Når opmærksomheden er rettet mod en fælles udfordring, bliver der mindre pres på den enkelte for hele tiden at finde på noget interessant at sige.
Der findes mange forskellige muligheder, og valget bør afhænge af gruppens størrelse og interesser. På Evartos oversigt over teambuilding kan arrangører sammenligne blandt andet kreative aktiviteter, escape rooms, madlavning og udendørsoplevelser. Når rammerne er afklaret, kan man finde aktiviteten på Evarto og undersøge, hvilke muligheder der passer til gruppen.
Det er især en fordel at vælge noget, hvor alle kan bidrage på forskellige måder. I en god samarbejdsopgave er det ikke nødvendigvis den hurtigste eller mest udadvendte deltager, der får størst betydning.
Gode aktiviteter kræver mere omtanke end et stort budget
Et vellykket arrangement behøver hverken være dyrt eller spektakulært. En simpel holdudfordring kan fungere glimrende, hvis opgaven er gennemtænkt, og deltagerne får mulighed for at arbejde sammen.
Omvendt kan selv en spændende aktivitet blive en dårlig oplevelse, hvis nogle føler sig udenfor. Derfor bør arrangørerne overveje, om alle har mulighed for at deltage, og om arrangementet tager hensyn til forskellige behov.
Fysiske aktiviteter kan være sjove, men ikke alle har samme kondition eller mulighed for at deltage i krævende øvelser. Et arrangement med alkohol som omdrejningspunkt kan på samme måde gøre det vanskeligt for nogle at føle sig inkluderet.
Inden en aktivitet vælges, er det derfor værd at undersøge:
- Deltagerantal: Kan alle være aktivt med, eller bliver nogle tilskuere?
- Budget: Hvad koster aktiviteten pr. person, inklusive transport?
- Tilgængelighed: Kan deltagere med forskellige fysiske forudsætninger være med?
- Varighed: Passer tidsforbruget ind i introduktionsprogrammet?
- Samarbejde: Skal deltagerne løse noget sammen, eller konkurrerer de primært mod hinanden?
Det kan også være en fordel at sammensætte grupperne på forhånd. Hvis alle selv vælger hold, risikerer man, at dem, der allerede kender hinanden, bliver sammen, mens nye studerende får sværere ved at komme ind i fællesskabet.
Brug oplevelsen til at skabe bedre studiegrupper
Når en aktivitet er afsluttet, er det fristende blot at gå videre til næste punkt på programmet. Men det kan være netop bagefter, at oplevelsen får betydning for det kommende samarbejde.
En kort samtale om, hvordan opgaverne blev fordelt, og hvad gruppen gjorde godt, kan give deltagerne indblik i hinandens styrker. Nogle er gode til at skabe overblik, andre finder kreative løsninger, og nogle sørger for, at alle kommer til orde.
Den viden kan blive nyttig senere, når klassen skal arbejde med projekter, præsentationer og fælles afleveringer. Her er det ofte nødvendigt både at kunne lytte, tage ansvar og håndtere uenigheder.
Derfor giver det mening at se teambuilding som begyndelsen på et samarbejde frem for en enkeltstående begivenhed. En god introduktionsdag kan skabe kontakt, men fællesskabet skal også have plads i den almindelige studiehverdag.
Det kan eksempelvis ske gennem faste studiegrupper, fælles frokoster eller mindre arrangementer i løbet af semesteret. Man kan også lade grupperne skifte undervejs, så de studerende lærer flere af deres medstuderende at kende.
For mange er studiestarten den første store forandring efter gymnasiet. Nye rammer, nye forventninger og nye relationer skal finde deres plads. Når der bliver gjort en indsats for, at alle får mulighed for at deltage, kan de første fælles oplevelser være med til at skabe den tryghed, der gør det lettere at finde sig til rette i studielivet.