Er pensionsopsparing en god idé, mens jeg studerer?

Du har lige knækket budgettet for denne måned, SU’en er landet, og du overvejer om der er råd til fredagsbaren - så hvorfor i alverden skulle du samtidig tænke på pension?

Det korte svar er, at tiden - ikke pengene - er din største fordel som studerende. Selv små beløb, der får lov til at vokse med renters rente over 40-50 år, kan ende som overraskende store beløb. Men det er langtfra sikkert, at en pensionsopsparing er det klogeste valg for alle studerende lige nu. Skattefradrag, SU-regler, gebyrer og behovet for en økonomisk sikkerhedsnet spiller en større rolle, end de fleste regner med.

I denne guide dykker vi ned i balancen mellem fornuft og fleksibilitet: Hvornår giver pension mening, hvornår gør den ikke - og hvad er de bedste alternativer? Følg med, og bliv klogere på om du bør lade de første kroner rulle ind på en pensionskonto, eller om dine penge arbejder hårdere et andet sted lige nu.

Fordele, ulemper og timing: Giver pension mening, mens du studerer?

Der er tre hovedgrunde til, at nogle studerende vælger at smide en 50’er eller 200-krone­seddel ind på pensionskontoen allerede nu: (1) renters rente - penge der får 40-50 år til at vokse, kan fordoble sig adskillige gange, selv ved moderate afkast; (2) vaneopbygning - små, automatiske overførsler vænner dig til at “betale dig selv først”, hvilket gør det lettere at hæve beløbet, når lønnen stiger; og (3) “gratis” arbejdsgiverbidrag - har du et studiejob med overenskomst, kan 8-12 % af din løn tikke ind på en ordning, som du ellers skulle spare op til senere. Samtidig beskattes afkastet kun med 15,3 % (PAL-skat) inde i en pensionsordning, mod op til 42 % på frie investeringer, så tidlig opsparing giver en skattemæssig sneboldeffekt.

Men der er også situationer, hvor pension ikke er det klogeste valg lige nu:
- Lever du primært af SU, er din skatteværdi af fradrag minimal; 100 kr. ind på ratepension sparer dig måske 8-10 kr. i skat, mens de samme 100 kr. på en aldersopsparing slet ikke er fradragsberettiget.
- Pengene er låst til tidligst 60-årsalderen; mangler du en nødpude, risikerer du dyr kassekredit eller forbrugslån, som koster langt mere i rente end pensionen giver i afkast.
- SU-reglerne giver et fribeløb (2024: 15.614 kr./mdr. ved udeboende) - overstiger du det via ekstra arbejde, kan din SU blive modregnet; indbetaling på pension tæller ikke som fradrag i fribeløbet.
- Små indbetalinger ædes hurtigt af administrations- og investeringsgebyrer (f.eks. 360 kr. årligt + 0,8 % i omkostninger). Har du kun 5.000 kr. stående, kan omkostningerne spise 5-7 % om året, før afkastet overhovedet er tjent ind.

Den praktiske tommelfingerregel er derfor: Byg først 3-6 måneders buffer og betal dyr gæld af; derefter giver pensionsopsparing mening, hvis du enten får arbejdsgiverbidrag (fordi det er “gratis løn”), eller har råd til at sætte et lille beløb ind uden at gå på kompromis med likviditeten. Vælg aldersopsparing, hvis din indkomst er lav (ingen fradrag, men skattefri udbetaling og fleksibel udbetalingsperiode), og skift senere til ratepension/livrente, når marginalskatten stiger, så fradraget bliver mere værd. Husk årligt at tjekke: 1) omkostninger < 1 %, 2) at du ikke har overset SU-fribeløbet, og 3) om du bør justere risiko eller holde en “pause” i indbetalingerne, hvis økonomien strammer til.

Pensionsmuligheder og relevante alternativer for studerende

Arbejdsmarkedspension via studiejob
Har du et studiejob i en branche med overenskomst, får du ofte en arbejdsmarkedspension, hvor arbejdsgiveren typisk betaler 8 % af din løn, mens du selv betaler 4 %. Det er reelt “gratis” lønforhøjelse, fordi hele arbejdsgiverbidraget ryger ind, også selv om du kun arbejder få timer. Ordningen kommer desuden som pakke med forsikringer mod kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald - dækninger der kan være svære at købe billigt selv. Ulempen er den manglende fleksibilitet: pengene er låst til pension, og fordi beløbene for mange studerende er små, kan de årlige administrationsgebyrer (fx 300-600 kr.) spise en stor del af afkastet, hvis udbyderen ikke har særlige ungdoms- eller minipension-satser. Tjek derfor altid, om du kan samle små ordninger, få studie-rabat eller fravælge forsikringer, hvis du allerede er dækket andetsteds.

Privat pension: ratepension, livrente og aldersopsparing
Vælger du selv at spare op, har du tre hovedtyper:

• Ratepension: Indbetalingerne (op til 60.900 kr. i 2024) kan trækkes fra i skat nu, afkastet beskattes årligt med 15,3 % PAL-skat, og udbetalinger beskattes som personlig indkomst over 10-30 år.
• Livrente: Ligner ratepension, men udbetales livsvarigt og har intet loft på indbetalinger. Kan give høj fradragsværdi, hvis du senere rammer topskat.
• Aldersopsparing: Ingen fradrag ved indbetaling, til gengæld er udbetalingen skattefri (loft 8.800 kr. årligt, 56.900 kr. fem år før folkepension). Den passer godt til studerende, fordi fradragsværdien alligevel er lav når indkomsten er lille.

Relevante alternativer: fri investering, nødpude & gældsafvikling
Inden du låser midler til pension, bør du have:

• Nødpude: 3-6 måneders faste udgifter på en højrentekonto - den redder dig, hvis SU’en forsinkes eller laptoppen dør.
• Afdrag dyr gæld: Betaler du >10 % i rente på kassekredit eller kviklån, giver gældsnedbringelse et risikofrit, skattefrit “afkast”.
• Fri investering: Når basis er på plads, kan du investere i indeksfonde (evt. via Aktiesparekonto til 17 % skat) eller globale ETF’er. Her er pengene likvide, og gevinster kan bruges til friværdi, boligindskud eller udlandsophold længe før pensionsalderen.

Praktiske overvejelser: investering, omkostninger og fleksibilitet
Uanset valg bør du:

• Vælge billige indeks- eller livscyklusfonde (ÅOP < 0,5 %) - høje gebyrer æder især små bidrag.
• Checke om udbyderen tilbyder bæredygtige eller grønne profiler, hvis det er vigtigt for dig.
• Bruge auto-betaling (fx 100-300 kr. om måneden) - små beløb gør mindre ondt, men bygger gode vaner.
• Vurdere muligheder for pause eller flytning; de fleste pensionsselskaber lader dig sætte bidrag på hold uden gebyr, og du kan normalt flytte ordningen til en billigere aktør, når saldoen overstiger et par tusinde kroner.
• Huske, at selv små indbetalinger udløser årlige omkostninger; bryder omkostningen 1 % årligt én gang 10.000 kr., er det 100 kr. - omtrent et halvt Café-besøg om måneden.

Trin-for-trin: Sådan prioriterer og kommer du i gang på en klog måde

Følg denne prioriterede rækkefølge før du binder penge i pension:

1. 3-6 måneders nødpude: Sæt SU, løn eller skat tilbage på en højrentekonto, så du kan dække husleje, depositum eller pc-nedbrud uden dyr kassekredit.
2. Afdrag dyr gæld: Betal først forbrugslån, kreditkort og kassekredit (>8-10 % i rente). Renten, du sparer, er en “risikofri” gevinst højere end de fleste investeringer kan matche.
3. Udnyt arbejdsgiverbidrag: Har du studiejob med pension, så sig ja - 8 % fra arbejdsgiver fordrer kun 4 % fra dig selv. Det er reelt 100 % afkast dag ét, plus forsikringer ved sygdom/invaliditet.
4. Aldersopsparing til lav indkomst: Op til 8.800 kr. pr. år (2024) kan sættes ind uden fradrag, men udbetales skattefrit. Ingen risiko for at fradrag “går tabt”, hvis din indkomst er så lav, at du ligger under bundskat.
5. Ratepension/livrente, når indkomsten stiger: Overvej først når du tjener nok til positiv skatteværdi (24-27 %) eller forventer topskat senere. Her får du fradrag nu, men husk PAL-skat (15,3 %) på afkastet og almindelig indkomstskat ved udbetaling.

Sådan gør du det nemt - og undgår faldgruber:

• Sæt små automatiske overførsler - fx 100-300 kr. pr. måned - så du ikke glemmer det, men kan stoppe med et klik, hvis SU’en presses.
• Vælg billige fonde (indeks- eller livscyklus), årlige omkostninger <0,60 %. Høje gebyrer æder især små indbetalinger.
• Tjek fribeløb og årsopgørelse: Ekstra job = ekstra indkomst. Overskrider du SU-fribeløbet, kan fradrag fra ratepension blødgøre slaget - men planlæg på forhånd.
• Lav en årlig checklist: gennemgå saldo, gebyrer, risiko og om indbetalingerne stadig passer til dit budget. Justér eller hold pause uden gebyr, hvis muligt.
• Bevar likviditeten: Undgå at låse hele opsparingen. Har du mindst ét alternativt depot, kan du tackle flytning, udveksling eller praktik i udlandet uden at skulle låne.
• Pas på “dvale-ordninger”: Små indbetalinger i bank-pensioner med høje depotgebyrer kan ædes op. Brug evt. gratis onlineplatforme eller flyt, mens saldoen er lav.