Hvornår kan jeg få kørselsfradrag som studerende?

Har du nogensinde taget en ekstra sen vagt på caféen, kun for at opdage, at togturen hjem kostede det halve af din timeløn? Eller har du siddet i pendlerkø på vej til en lønnet praktik og tænkt: “Får jeg egentlig noget igen for alle de kilometer?”

Som studerende med job ved siden af SU’en er økonomien ofte et puslespil af små indtægter og store udgifter - og transporten kan hurtigt blive den dyreste brik. Heldigvis findes der et skjult super-hack i skattelovgivningen: kørselsfradraget (også kaldet befordringsfradraget).

I denne guide dykker vi ned i:

• Hvad kørselsfradraget egentlig er - og hvorfor det også kan gælde for dig som studerende.
• Typiske studenter-scenarier, hvor du både kan og ikke kan få fradraget.
• Den simple formel, der viser, hvor mange kroner du kan trække fra - uanset om du kører i bil, tager bussen eller cykler.
• Step-by-step indberetning i TastSelv, så pengene havner på din årsopgørelse og ikke går tabt.

Læs med, og kom et skridt tættere på at få betalt dine transportudgifter - i stedet for at lade dem æde din studiebudget. Det kan bogstaveligt talt være hundredvis af skattekroner, du går glip af hvert år!

Hvad er kørselsfradrag – og gælder det for studerende?

Befordringsfradrag - i daglig tale kaldet kørselsfradrag - er et skattemæssigt fradrag, du kan få for din daglige transport mellem din bopæl og et lønnet arbejde. For studerende betyder det, at du kan trække kilometrene fra, når du tager turen til dit studiejob, en lønnet praktik- eller elevplads eller et andet job ved siden af studiet. Til gengæld giver transporten til selve uddannelsesstedet normalt ikke fradrag, hvis du modtager SU, fordi det betragtes som uddannelse og ikke arbejde.

Om du cykler, tager bussen, kører i egen bil eller samkører med andre er underordnet - fradraget beregnes ud fra afstanden*antal arbejdsdage, og du får kun fradrag for den del af din daglige tur-retur, der overstiger 24 km. Skattestyrelsen fastsætter en kilometersats hvert år (med særlige satser for meget lange afstande), og du kan desuden få ekstra fradrag, hvis din rute går over Storebælts- eller Øresundsforbindelsen. Kort sagt: Har du løn på kontoen, er der som regel også mulighed for et kørselsfradrag - uanset transportmiddel - så længe turen går mellem hjem og arbejde.

Hvornår har du ret til fradrag? Typiske studenter-scenarier

Du har som udgangspunkt ret til befordringsfradrag, så snart du bevæger dig mellem din private adresse og et lønnet arbejde - uanset om du tager cyklen, bussen, bilen eller kører sammen med en læse­kammerat. Har du studiejob med faste vagter, tæller alle de dage, du fysisk møder ind, mens ferier og sygedage skal trækkes fra. Er du i lønnet praktik eller elevplads, gælder præcis de samme regler; der skelnes ikke mellem ”rigtig” ansættelse og et meritgivende praktikforløb, så længe du får løn. Arbejder du for flere arbejdsgivere - f.eks. café den ene uge og telemarketing den næste - beregner du fradraget separat for hver adresse og lægger det samlede antal kilometer sammen. Skiftende arbejdssteder (fx vikarvagter) kan også give fradrag, men her bør du gemme vagtplaner som dokumentation. Har du hjemmearbejdsdage, må du kun medregne de dage, hvor du rent faktisk tager turen til kontoret eller butikken; Zoom-dage tæller ikke, selv om Teams-møderne kan føles lange.

Du mister til gengæld fradraget, hvis din arbejdsgiver allerede dækker transporten - enten som betalt månedskort, firmabil eller skattefri befordringsgodtgørelse (kørsels-/cykelpenge). Ulønnede praktikperioder og almindelige skole- eller universitetsdage står også uden for ordningen, fordi befordringsfradraget knytter sig til skattepligtig løn. Husk derfor at fratrække semesterdage, hvor du møder på campus, fra dine arbejdsdage. Samkørsel er dog helt ok: Kører I fire studerende i samme bil til jeres deltidsjob, kan alle fire tage fradrag for den fulde distance, så længe ingen af jer får særskilt godtgørelse. Vælger du i stedet bus, tog eller el-løbehjul, er beløbet nøjagtig det samme; Skat kigger kun på afstand og fremmødedage, ikke på billettens pris.

Sådan beregner du dit kørselsfradrag

Første skridt er at finde den korteste normale rejseafstand mellem din folkeregisteradresse og din arbejdsplads. Brug Google Maps, Rejseplanen eller Skats egen beregner, og rund af til nærmeste hele kilometer. Det er rejseafstanden én vej, der danner grundlag for fradraget. Flytter du i løbet af året, eller har du flere jobs, skal du beregne afstand og fradrag separat for hver kombination af bopæl og arbejdssted. Gem skærmbilleder eller udskrifter som dokumentation, hvis Skattestyrelsen spørger.

Dernæst tæller du de faktiske arbejdsdage i kalenderåret:

• Medregn kun dage, hvor du fysisk møder ind - ikke hjemmearbejdsdage.
• Træk helligdage, ferie, sygedage, eksamensuger osv. fra.
• Skifter du vagtplan fra uge til uge, kan du bruge dit lønsystem eller vagtskema som facit.

Pendler du over Storebælt eller Øresund, kan du oven i kilometerfradraget få et brofradrag. Beløbet afhænger af, om du bruger betalingsanlægget privat (BroBizz) eller har firmabetalt ordning, og om du kører i bil eller tog. Satsen udgør en procentdel af dine faktiske bro-udgifter, men husk, at brofradraget kun gælder på dage, hvor du også har ret til befordringsfradrag.

Eksempel: Du bor i Aalborg (9000) og arbejder 37 km væk i Hobro (9500). Afstanden én vej er 37 km. På et år møder du ind 145 dage. Fradragsberettiget afstand pr. dag = (37×2) - 24 = 50 km. Årligt km-grundlag = 50 km × 145 dage = 7.250 km. Satsen 2,23 kr. giver et kørselsfradrag på 7.250 × 2,23 = 16.168 kr. Indberet beløbet under “Befordring” i TastSelv - eller endnu nemmere: brug Skats automatiske beregner, som selv indsætter tallet i din forskuds- eller årsopgørelse.

Sådan indberetter du fradraget – og undgår typiske fejl

Det hurtigste sted at få dit kørselsfradrag registreret er i TastSelv på skat.dk. Du kan gøre det løbende i din Forskudsopgørelse, så fradraget modregnes i din skat allerede fra næste løn­udbetaling, eller du kan vente til Årsopgørelsen åbner i marts det følgende år. Begge steder klikker du dig frem til menupunktet “Befordring mellem hjem og arbejde” og indtaster det samlede antal kilometer, du har krav på fradrag for i det pågældende indkomstår. Vælger du at indtaste tallet i forskuds­opgørelsen, skal du huske at rette det til, hvis dit arbejdsmønster eller din bopæl ændrer sig i løbet af året.

I indberetnings­boksen skal du angive:

• Antal arbejdsdage (ekskl. ferie, sygdom, eksamens­læsning m.m.)
• Afstand tur/retur mellem folkeregisteradresse og arbejds­sted (kun den del over 24 km tæller)
• Sats pr. km vælges automatisk af systemet ud fra Skat­te­styrelsens årlige satser

Selv om du ikke skal sende bilag ind sammen med indberetningen, bør du gemme dokumentationen i mindst fem år i tilfælde af kontrol: ansættelses­kontrakt, løn­seddel, vagtskema, eventuel kørsels­bog eller kalenderaftaler samt udskrift af rute­beregning (fx Google Maps). Bor du på kollegium eller har du flyttet adresse i løbet af året, bør du gemme både gammel og ny lejekontrakt, så du kan dokumentere de forskellige afstande.

Mange studerende laver de samme fejl år efter år - og de kan koste dyrt, hvis Skat efter­regulerer:

• Du medtæller uddannelses­dagene på dit SU-studie som arbejdsdage.
• Du tæller hjemmearbejds­dage med, selv om du ikke har været fysisk på job.
• Du glemmer at rette afstanden, når du er flyttet eller får nyt arbejds­sted.
• Du bruger et skøn over antal vagter i stedet for det faktiske antal.
• Du tager fradrag oveni en skattefri befordrings­godtgørelse, som din arbejdsgiver allerede har udbetalt.