At blive student er en helt særlig oplevelse, som kun kommer en gang i livet. Du har endelig færdiggjort din basisuddannelse, og det er nu, at du virkelig kommer ud og oplever, hvad verdenen har at byde på.
De fleste er også lige blevet 18, når de bliver studenter, så denne tid er også et symbol på, at man kommer ind i de voksnes rækker. Af denne grund, fejres studentertiden også med et brag.
Du skal selvfølgelig klædes ordentlig på til disse oplevelser og de mange fede fejringer, der kommer. Derfor har vi sammenstrikket en guide til, hvordan du finder den/de rigtige studenterkjole(r).
3 ting, du skal overveje, når du køber din studenterkjole
Studenterkjolen er ofte en af de mere spændende ting at skulle få styr på op til studentertiden. Hvis du er overvældet af stress med eksamensforberedelse eller nervøsitet, fordi du er på vej ind i en ukendt tid, så kan du tage en pause og fokusere på, hvad din påklædning til studentertiden skal være!
For at finde den helt rigtige kjole, eller det helt rigtige tøj, er der 3 ting som du bør have i tankerne, mens du shopper:
1. Hvad er din normale stil?
Du skal selvfølgelig føle dig pæn og tilpas i dit studentertøj, og derfor skal du også købe noget, der passer til din stil.
Hvis du ikke er meget til at vise kroppen frem, så køb en lang og løstsiddende fin kjole. Hvis du normalt ikke er så meget til kjoler, så kan du også finde mange andre muligheder.
Det vigtigste er, at du husker, at studentertiden er din tid, og du skal føle dig godt tilpas, så du kan fokusere på at fejre dig selv.
Hvis du alligevel gerne vil prøve noget andet, end hvad du plejer, så kan du finde mange flere ideer til studenterkjolen her.
2. Hvad er dit budget?
Noget andet, som også skal med i overvejelserne, er dit budget. Skal du selv betale for kjolen eller vil dine forældre ligge lidt oven i?
Du kan sagtens finde studenterkjoler, som er pæne til en god pris. Det er dog stadig en god ide at have et maksbeløb i tankerne, når du begynder shoppingen. Bare så du ikke ender med at opbruge alle festpengene på din studenterkjole.
3. Er du til traditioner eller vil du gerne bryde normerne?
Noget andet du kan overveje er, om du gerne vil gøre noget helt andet end traditionen. Måske er du ikke glad for farven hvid, så kan du nemt finde nogle fine kjoler, som matcher farven på din hue i stedet.
Hvis du ikke er meget til de helt feminine kjoler, så køb et jakkesæt eller en cool bluse med et sæt matchende bukser. Du skal aldrig føle dig tvunget til at tage noget på eller betale for tøj som du ikke følger dig tilpas i.
Hvorfor er studenterkjoler hvide?
Den hvide kjole bruges i mange traditioner i dansk kultur. Farven repræsenterer en udvikling i dit liv. Vi bruger den hvide kjole til dåben, konfirmationen, studentertiden og brylluppet.
Farven hvid symboliserer lys, renlighed og lethed, og vores studentertøj er hvidt, fordi det skal symbolisere, at du er landets fremtid og trækker lys og glæde med ind i de voksnes rækker.
3 scenarier, hvor studenterkjolen skal bruges og den bedste stil til enhver situation
Når du har fundet ud af hvilken stil, du gerne vil have din studenterkjole (eller dit studenteroutfit) skal være og hvilket budget, du har at bruge af, så er det tid til at finde ud af, hvor mange kjoler du skal have fat i.
Der er 3 scenarier, hvor den hvide kjole normalt trækkes frem under studentertiden:
1. Den sidste eksamen
Til den sidste eksamen, skal du gerne have hvidt på. Lige så meget for held som for traditioner. Man siger jo, at man skal “dress for the job you want”. Så hvis du tager den hvide kjole på til sidste eksamen, så burde det bringe dig held.
Derudover, så ser det jo også bare 100 gange bedre ud, at du allerede har det hvide tøj på, når du får huen på for første gang.
2. Dimensionen
Til dimensionen skal den hvide kjole også gerne frem. Dette er det mest formelle arrangement under hele studentertiden, da det er her alle forældre og lærer er til stede. Det er ceremonien, hvor du skal op foran alle og have dit diplom.
3. Studenterkørsel
Studenterkørsel er den del af studentertiden som flest ser frem til. Dette er sjov og ballade, derfor skal du også have et outfit, som matcher stemningen.
Udover den smukke kjole, så er det også vigtigt med det rigtige tilbehør - nemlig en god solcreme og flasker med vand, så du ikke bukker under indenfor de første par timer.
3 kjoler eller 3 kjoler i 1?
Hvis du er i tvivl om, du skal købe en kjole til alle 3 lejligheder eller om du skal købe 3 kjoler, så handler det igen om personlig smag og budget.
Der er ingen skam i at genbruge den samme kjole til hver lejlighed - især, hvis du ved, at du aldrig vil komme til at gå i kjolen efter studentertiden. Så sparer du de penge.
Men hvis du er glad for hvide kjoler og ved, at du vil komme til at bruge dem igen, så er der bestemt heller ikke noget i vejen med at købe mere end et outfit til studentertiden.