Kan du skrue op for arbejdstimerne uden at skrue ned for SU’en?
Der er få ting, der kan give sved på panden som studerende, som at modtage den eftertragtede lønseddel - og samtidig spekulere på, om beløbet nu vælter hele SU-regnskabet. Fribeløbet er nemlig både din bedste ven og potentielle fjende: Holder du dig inden rammerne, kan du trygt shoppe pensumbøger (eller en ekstra fredagsøl) uden bekymringer. Overtræder du beløbsgrænsen, venter SU-kontoret tålmodigt med et tilbagebetalingskrav.
2025 byder på nye satser, og dem vil du gerne kende - inden du siger ja til flere vagter i caféen, tager ekstra freelanceopgaver eller planlægger et sabbat-tungt sommerjob. I denne guide får du:
- Et hurtigt, krystalklart overblik over årets fribeløb
- Trin-for-trin-beregninger, så du kan se, hvor dine grænser går
- Konkrete eksempler på, hvad der tæller - og hvad der ikke tæller - i SU-regnskabet
- Råd til at undgå dyre tilbagebetalinger og udnytte klipfri måneder optimalt
Kort sagt: Vi gør tallene tilgængelige, så du kan koncentrere dig om studierne - og den lønseddel, der skal finansiere studielivet. Læs med og få styr på, hvor meget du må tjene på SU i 2025 - krone for krone.
Hvad er SU-fribeløbet i 2025? Kort svar og overblik
SU-fribeløbet er den grænse for arbejdsindkomst, du som studerende må have i løbet af et kalenderår, uden at skulle betale SU tilbage. Beløbet eksisterer for at sikre, at du kan supplere din SU med løn, men stadig har primært fokus på studierne. Fribeløbet beregnes år for år og afhænger af, hvor mange måneder du rent faktisk modtager SU (dine SU-klip): hver SU-måned udløser et “standard-fribeløb”, mens måneder uden SU giver et væsentligt højere “forhøjet fribeløb”. Jo færre SU-klip du bruger i et kalenderår, desto større bliver dit samlede, personlige fribeløb.
I 2025 er fribeløbs-satserne reguleret efter den forventede inflation og lyder foreløbigt på 15.438 kr. pr. måned med SU og 30.876 kr. pr. måned uden SU. Bruger du alle 12 SU-klip i 2025, må du derfor tjene ca. 185.000 kr. (før AM-bidrag) på hele året; bruger du fx kun 10 klip, hæves loftet tilsvarende. Husk, at alt fra overarbejde, bonus og feriepenge tæller med, og at SKAT foretager den endelige årsopgørelse: overskrider du fribeløbet bare med én krone, kan det udløse krav om tilbagebetaling af SU for de pågældende måneder. Planlæg derfor din arbejdstid, tilpas dine SU-klip i god tid, og hold løbende øje med både din indkomst og din forskuds-/årsopgørelse.
Satser og beregning i 2025: Så meget må du tjene med og uden SU
Fribeløbet i 2025 består af to satser: 1) standard-fribeløbet for måneder, hvor du får SU, og 2) forhøjet fribeløb for måneder, hvor du ikke tager SU-klip (de såkaldte klipfri eller «arbejdsmåneder»). Regeringen har fremskrevet beløbene med den normale reguleringsprocent, så satserne i 2025 lyder på ca. 16.100 kr. pr. SU-måned og 29.100 kr. pr. klipfri måned. Pointen er enkel: Har du SU på kontoen i en given måned, må din skattepligtige A- og B-indkomst ikke overstige de 16.100 kr.; holder du pause fra SU, kan du tjene næsten det dobbelte uden at blive trukket i stipendiet.
Sådan regner du dit personlige fribeløb: Antal SU-måneder × 16.100 kr. + antal klipfri måneder × 29.100 kr. = dit årlige loft. Tre typiske scenarier for et kalenderår med 12 måneder:
• 12 SU-måneder: 12 × 16.100 kr. = 193.200 kr.
• 11 SU-måneder + 1 klipfri måned: (11 × 16.100) + 29.100 = 206.200 kr.
• 10 SU-måneder + 2 klipfri måneder: (10 × 16.100) + (2 × 29.100) = 219.300 kr.
Bemærk, at en klipfri måned altid «koster» ét SU-klip mindre i det pågældende år, så regnestykket bør afspejle, hvor mange klip du reelt udbetaler.
Vil du optimere, planlæg derfor dine arbejdstimer, bonusser og feriepenge efter ovenstående rammer: læg ekstra vagter i de måneder, hvor du standser SU-udbetalingen, og husk at hele årets indkomst tæller - også løn fra fx januar, hvis du først søger SU midt på året. Brug gerne SU-styrelsens digitale fribeløbsberegner til at simulere forskellige kombinationer, inden du accepterer overtidsvagter eller deltidskontrakter; et par hundrede kroner for meget kan udløse tilbagebetalingskrav, mens et veltilrettelagt år kan give dig op til godt 219.000 kr. i indkomst uden at røre din SU.
Hvad tæller med i din indkomst – og hvad gør ikke?
Når Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIS) opgør din indkomst i forhold til fribeløbet, ser de på din personlige indkomst på årsopgørelsen. Det vil sige de løn- og honorarbeløb, der står i felt 11, samt eventuel B-indkomst. Følgende indkomsttyper tæller derfor med:
- A-indkomst: Løn fra studiejob, weekend- og feriejob, overarbejde osv.
- B-indkomst: Fx privatundervisning, freelancearbejde, udbetalinger fra digitale platforme (SoMe-samarbejder, lektiehjælp osv.).
- Feriepenge - både udbetalt under ferie og som feriegodtgørelse, når du stopper et job.
- Bonus, gratiale og personalegoder (der er skattepligtige), fx resultat-bonus, gavekort over bagatelgrænsen.
- Honorarløn og royalties (foredrag, musik, bogsalgsindtægter).
- Indkomst fra selvstændig virksomhed (overskud af personlig virksomhed - også enkeltmands-CVR).
- Diverse ydelser som arbejdsmarkedsuddannelsernes lønrefusion (AUB), barselsdagpenge og sygedagpenge, når de erstatter løn.
Til gengæld er der indtægter, der ikke påvirker fribeløbet. De mest almindelige er:
- SU-stipendium og SU-lån.
- Kapital- og aktieindkomst (fx renter på opsparing, aktieudbytte og aktiegevinster).
- Børne- og ungeydelse samt andre sociale overførsler til dine forældre.
- Legater og stipendier udbetalt som gave (ikke som løn) - her skal du dog tjekke, om de er skattepligtige i din personlige indkomst.
- Erstatninger og forsikringsudbetalinger, fx arbejdsskadeerstatning.
- Skattefri rejsegodtgørelse (diæter og kørepenge under statens takster).
Når indkomsten gøres op hos Skat, ser SU-systemet på bruttobeløbet før AM-bidrag (8 %) og før personlige fradrag. Det betyder:
- Arbejdsgiverbetalt pension (4-12 %) trækkes fra i lønnen, før den rammer din personlige indkomst - den del reducerer altså din SU-indtægt.
- Efterfølgende fradrag som kørselsfradrag, fagforenings- og a-kassekontingent påvirker ikke din SU-indtægt, fordi de fratrækkes et andet sted på årsopgørelsen.
- AM-bidraget tæller med som indkomst, selv om det trækkes på din lønseddel - det er derfor brutto‐tal, der er afgørende.
Der er også særlige situationer, hvor reglerne kan drille:
- Lønnet praktik på videregående uddannelser tæller som almindelig A-indkomst - overvej at gøre praktikmåneder til klipfri måneder, hvis lønnen er høj.
- Vikarbureauer og platformsarbejde kan veksle mellem A- og B-indkomst - husk at regne begge dele med.
- Selvstændige studerende bør bruge B-skat-ratebetaling eller forskudsregistrering, så overskuddet ikke eksploderer på årsopgørelsen.
- Udbetalt feriepenge efter studieafslutning tæller stadig i det kalenderår, de kommer til udbetaling - planlæg tidspunktet, hvis du er tæt på grænsen.
Hvis du tjener over fribeløbet: konsekvenser, tilbagebetaling og rettelser
Når året er omme, sammenholder SU-styrelsen automatisk dine udbetalte SU-klip med de indberettede lønoplysninger i SKATs eIndkomst-register. Ligger din samlede indkomst over dit personlige fribeløb, udløser det et tilbagebetalingskrav for de specifikke måneder, hvor overskridelsen kan henføres til modtaget SU. Typisk skal du betale hele SU-stipendiet tilbage for de berørte måneder, og beløbet forrentes fra forfaldsdatoen (p.t. ca. 1 % pr. påbegyndt måned) samt et mindre administrationsgebyr. SU-styrelsen sender først et foreløbigt brev, der viser beregningen, og derefter en endelig opkrævning med betalingsfrist - undlader du at betale, kan kravet ryge til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Vær opmærksom på, at SU-lån også kan blive krævet tilbage, hvis de samme måneder er omfattet, og at et for højt fribeløb ikke kan “overføres” til næste år.
Det bedste våben mod et ubehageligt brevet er løbende styring. Du kan:
- Regulere dine SU-klip i tide - sæt klip på pause (klipfrys) eller frameld SU måneder, hvor du arbejder meget, så du automatisk får det forhøjede fribeløb.
- Skære ned på timer eller flytte vagter til måneder uden SU, hvis du ser ud til at ramme loftet.
- Foretage frivillig tilbagebetaling af SU-klip allerede i løbet af året; det nedsætter straks dit fribeløb og kan spare renter og gebyrer.
- Holde øje med forskuds- og årsopgørelsen på skat.dk - stemmer tallene løbende, kan du justere din A-skat, så du undgår ubehagelige efterregninger.
- Bruge SU’s officielle fribeløbsberegner og/eller en simpel Excel-model til månedlig indtægtstracking.
Planlægning og værktøjer: få mest muligt ud af dit fribeløb
God planlægning starter med at lægge et årshjul: Marker hvilke måneder du vil have SU-klip, og hvilke du kan gøre klipfri (fx sommerferien eller praktikperioder). Jo færre klip du bruger, desto flere måneder ryger over i det forhøjede fribeløb på 47.989 kr. (2025-tal). Overvej derfor: 1) Kan du forskyde enkelte klip via klipfrys, så du holder helt fri for SU i travle jobmåneder? 2) Kan du samle ekstra vagter, overarbejde eller sæsonjob i de klipfri måneder? og 3) Hvornår falder engangsbeløb som feriepenge, bonus eller personaleaktier - og kan de timet til en periode uden SU? Brug samtidig SU’s officielle fribeløbsberegner (su.dk > MinSU) til løbende at teste, hvor meget luft du har tilbage, og husk at indtaste realistiske tal på din forskudsopgørelse, så Skat beregner det rigtige træk-kort allerede fra januar.
Når studie- eller jobforhold ændrer sig midt i året, kan du følge denne mini-tjekliste:
- Skift af studie/pauser: Fravælg SU straks i MinSU og noter datoen i dit årshjul.
- Nyt studiejob: Tjek timetal, månedsløn og eventuelle tillæg før du skriver kontrakt, og opdatér fribeløbsberegneren.
- Lønnet praktik: Praktikindkomst tæller med i fribeløbet - planlæg derfor ekstra klipfri måneder, hvis praktikopholdet er fuldtidsbetalt.
- Opsparing & pension: Arbejdsgiverbetalt pension nedslag i bruttolønnen giver lidt ekstra plads under fribeløbet - spørg HR, før du siger nej tak.
- Løbende kontrol: Sæt en kalenderpåmindelse hver 3. måned til at sammenholde faktisk indkomst (lønsedler + feriekonto) med dit beregnede fribeløb.