8 gode gaveideer til hende der bliver student og fortjener lidt ekstra luksus

8 gode gaveideer til hende der bliver student og fortjener lidt ekstra luksus

Kender du en, der bliver student til sommer? Så er du kommet til det helt rette sted. Herunder får du nemlig en oversigt over hele 8 gode gaveideer til hende, der bliver student og fortjener lidt ekstra luksus. 

Flot smykke

Ønsker du en elegant og smuk gave til den nyudklækkede student, er et flot smykke altid en sikker vinder. Vælger du at give et smykke, er det en fordel at kende til studentens præferencer. Du skal eksempelvis vide, om hun er til guld eller sølv. Derudover skal du overveje, om der er tale om øreringe, halskæder, armbånd eller ringe. Du kan nemlig risikere at give øreringe til en studine, der viser sig slet ikke at have huller i ørene! 

Lækker massagepistol

En anden god gaveidé til den nyudklækkede student er en massagepistol. Studentertiden er både en af de sjoveste og hårdeste perioder i et ungt menneskes liv. Kroppen er med sikkerhed øm og træt efter flere uger med fest og fejring, og det er netop her, at massagepistolen kommer ind i billedet!

Som gavegiver kan du være 100 procent sikker på, at massagepistolen falder i god jord. Der findes mange forskellige massagepistoler på markedet – nogle med flere funktioner end andre, og nogle dyrere end andre. Det er op til dig at vælge, hvilken massagepistol, der passer bedst som studentergave til en glad studine. 

Praktisk gavekort

Har du ikke tid til at bruge flere timer på at finde den perfekte gave, men synes du stadig, at studenten fortjener lidt ekstra luksus? Bare rolig! Der findes en smart og praktisk løsning. Denne løsning er et gavekort. Mange synes, at et gavekort er en kedelig og upersonlig gaveide.

Det kan dog sagtens blive gjort både sjovt og personligt! Du kan nemlig finde gavekort til alt lige mellem himmel og jord. Vil du gøre det en smule mere personligt, kan du give et gavekort til noget, du ved, studenten vil elske. Dette kunne eksempelvis være en lækker middag eller måske faldskærmsudspring. Der er mange forskellige muligheder!

Smukt maleri

Den næste gaveidé på listen er et smukt maleri. Dette er særligt en god gaveidé til studenten, der planlægger at flytte hjemmefra i den nærmeste fremtid. Som ung og fattig student har man ikke selv råd til dyre malerier og kunst, og det er derfor altid dejligt at modtage det i gaven. Måske har du allerede en ide om, hvilket maleri, eller kunststykke, der vil passe perfekt til studenten! Læg et budget, og gå så ellers på jagt efter smukke malerier og kunstværker til den nyudklækkede studine.

Velduftende parfume

Skal du til studentergilde hos en studine, der går meget op i skønhed og selvforkælelse, er en velduftende parfume et godt bud på en gaveide. Ønsker du at give en parfume i gave til studenten, er det dog vigtigt, at du har en klar ide om studentens præferencer.

Det er nemlig meget forskelligt, hvilke dufte, vi kan lide, og hvilke, vi ikke kan lide. Nogle elsker eksempelvis vanilje, mens andre ikke kan klare duften. Er du meget modig, kan du selvfølgelig også vælge at købe en parfume, du selv synes er velduftende, og håbe på, at studenten også synes det!

Funktionel taske

Alle kan bruge en taske – særligt studenten! Som student er der nemlig altid hundrede forskellige ting, man skal have med rundt til de mange studentergilder. Vil du derfor give en gave, der går rent ind, skal du vælge den funktionelle taske. I modsætning til tidligere nævnte parfume kan tasken holde i mange år, og kan desuden bruges til mange forskellige formål.

Der findes mange forskellige tasker på markedet, så her er det igen en fordel at kende studentens egne præferencer. Det er desuden en stor fordel at have et budget. På denne måde undgår du at forelske dig i tasker, der ligger langt udenfor dit gavebudget. 

Dejligt spaophold

Som tidligere nævnt kan man som student hurtigt blive en smule øm og træt i kroppen. Leder du derfor efter en studentergave, der er indbegrebet af luksus og selvforkælelse, er et dejligt spaophold vejen frem. Er du meget tæt med studenten, kan du sågar vælge et spaophold for to. På denne måde er det en oplevelse, I kan dele sammen! Der findes forskellige spabade rundt omkring i hele Danmark, så det er op til dig at vælge, hvor turen skal gå hen. 

Smukt ur

Sidst, men bestemt ikke mindst, på listen over luksuriøse studentergaver, er et smukt ur. Du tænker måske, at det er en kedelig og upersonlig gave, men her tager du fejl! Ure er for mange en livslang investering, der hurtigt kommer til at betyde rigtigt meget. Et smukt ur kan være den helt perfekte accessory til et flot sæt tøj, men det kan også være en investering, der stiger i værdi med tiden. Hvis du er helt på bar bund med mulige gaveideer, er et smukt ur et godt bud på en gave, der går rent ind hos enhver student.