Sidder du også sidst på måneden og stirrer ned i en tom tallerken pasta med ketchup, mens du spekulerer på, hvor dine SU-kroner egentlig forsvandt hen? Du er langt fra den eneste. Mange studerende lever på en økonomisk rutsjebanetur, hvor ét spontant cafébesøg eller en glemt regning kan sende kontoen i frit fald. Heldigvis behøver et budget ikke at være et Excel-monster, der sluger din fredagsbar - det kan klares på den tid, det tager at brygge en god kande kaffe.
I denne guide viser Studentergaver.dk dig, hvordan du - på bare 30 minutter - får styr på SU, studiejob, husleje og streamingabonnementer uden at miste motivationen undervejs. Vi giver dig en trin-for-trin-plan, de bedste apps og et par studiehack, der sikrer dig flere penge til både bøger og byture.
Er du klar til at tage kontrollen over din økonomi og slippe for de ubehagelige overtræks-notifikationer? Sæt timen på din mobil, hent din bankapp - og lad os komme i gang!
Start her: 30-minutters plan og værktøjer
Drømmen om et snorlige budget drukner ofte i hverdagen - derfor starter vi med en ultrakonkret 30-minutters session. Målet er et ærligt snapshot af økonomien, ikke det perfekte regneark. Find et roligt sted, sæt din telefon på lydløs og åbn et tomt Excel-ark, Google Sheet eller en app som Spiir. Når uret tikker, handler det om at få tallene ud af hovedet og ned på skærmen, så du kan se, hvad du egentlig har at gøre godt med hver måned.
Det skal du have klar:
- Bankapp eller kontoudtog for de seneste 1-3 måneder
- Din SU-oversigt (hjemme-/udeboende sats + evt. SU-lån)
- Faste regninger og abonnementer (pdf-fakturaer eller screenshots)
- Kalenderen med større betalinger (fx semesterstart, licens, forsikringer)
- Et simpelt budgetark eller en budgetapp, hvor du kan taste tal hurtigt
Sæt en timer på 30 minutter og fordel tiden sådan:
0-5 min: Indsamling af alle dokumenter og åbning af ark/app
5-15 min: Indtast NETTO-indtægter (SU, studiejob, boligstøtte, legater)
15-25 min: Indtast udgifter - først de faste, derefter de variable
25-30 min: Beslut en realistisk opsparingsoverførsel og finpuds rådighedsbeløbet
Tryk gem, læg en påmindelse i kalenderen til et 10-minutters ugentligt tjek, og husk: et budget er et levende værktøj, ikke et facit. Det vigtigste er at komme i gang og være brutalt ærlig med tallene - så har du allerede taget det sværeste skridt mod en økonomi, der holder hele semestret.
Kortlæg indtægterne: SU, job, boligstøtte, lån og legater
Start med at åbne din bankapp og SU-oversigt, og skriv kun de beløb, der faktisk lander på kontoen hver måned. Det gælder SU (1 år = 12 rater - husk at skelne mellem hjemme- og udeboende sats), løn fra studiejob efter skat og AM-bidrag, boligstøtte samt eventuelt SU-lån hvis du hæver det. Læg tallene ind i dit budgetark eller en kolonne i Spiir, fx:
- SU netto: 6.589 kr. (udeboende, 2024)
- Løn fra café job (15 t/uge): 4.200 kr.
- Boligstøtte: 1.050 kr.
- SU-lån: 3.458 kr. (kun hvis du trækker det)
Uregelmæssige indtægter skal “normaliseres”, så budgettet holder hele året: læg legater, feriepenge, ekstra vagter og juleløn i et ark og divider totalen med 12 - så får du et gennemsnit pr. måned. Tjek samtidig dit fribeløb (hvor meget du må tjene uden SU-klip penaliseres) og at det rigtige skattekort ligger hos arbejdsgiveren - ellers kan en efterregning vælte økonomien. Er du tæt på fribeløbsgrænsen, kan du skrue ned for vagter eller parkere overskydende timer i næste kalenderår. Justér tallene, indtil summen af dine nettoindtægter føles realistisk og stabil; først derefter går du videre til udgiftssiden.
Faste udgifter: husleje, regninger og nødvendigheder
Start med at gennemgå de poster, der uanset hvad skal betales hver måned - de såkaldte faste udgifter. Skriv dem ned én for én i dit budgetark med et realistisk netto-beløb: husleje, aconto el/varme/vand, forsikringer (indbo/ulykke/rejse), internet, mobil, offentlig transport (Ungdomskort, pendlerkort eller Rejsekort-forbrug), A-kasse og fagforening (studietakst) samt abonnementer til streaming, fitness og software. Notér kun din egen andel, hvis du bor i kollektiv eller deler familiekontoer, og vær ærlig om de små “sniger-abonnementer” - de tæller lige så meget som huslejen, når kontoen rammer nul.
Omregn derefter alle kvartals- og årsbetalinger til et månedligt gennemsnit (beløb ÷ 3 eller ÷ 12) og før det ind som en separat linje. Tilføj to hurtige kolonner: forfaldsdato og bindingsperiode. Så kan du planlægge dit kontantflow, sætte penge til side før de store regninger forfalder og opsige eller genforhandle aftaler i god tid. Brug farvekoder eller emojis, hvis det hjælper dig visuelt: 🔴 for kommende træk, 🟡 for active binding og 🟢 for fri opsigelse. Et klart overblik nu betyder færre gebyrer, ingen rykkere og - vigtigst - et budget, der holder hele semestret.
Variable udgifter: mad, fritid og studieliv – sæt realistiske rammer
Start med at åbne din bankapp og download dine kortudtræk for de seneste 1-3 måneder. Marker alle variable køb og sorter dem i seks overordnede grupper: mad dagligvare, café/bar/ud, tøj & personlig pleje, gaver, bøger/materialer/print og diverse. Regn gennemsnittet pr. kategori ud - gør det gerne i et simpelt ark, så du kan se tallet vokse, mens du taster. Tallene her er dit udgangspunkt, ikke dit ideal: de viser, hvor pengene rent faktisk flyder hen, og giver dig et ærligt spejl af dit nuværende forbrug.
Næste skridt er at sætte en realistisk spending cap pr. kategori. Et hurtigt trick er at bruge en SU-tilpasset udgave af 50/30/20-reglen, fx 60 % faste udgifter, 30 % variable forbrug og 10 % opsparing/gæld. Ligger din nuværende “mad-post” på 2.400 kr., men dit cap bør være 1.800 kr., så ved du, at du skal finde 600 kr. i besparelser - eller justere andre poster. Indsæt caps i dit budgetark, og tilføj en akutbuffer på 2-3 % af din SU til uforudsete ting (fx bustur til et gruppearbejde eller en ødelagt oplader), så du ikke skal trække på kassekreditten midt i måneden.
Nu handler det om at gøre caps mulige i praksis. Spar på madbudgettet med
- meal prep én gang om ugen
- indkøb via tilbuds-apps
- deleordninger i kollektivet
- tjekke studierabatter på biograf, fitness og software
- låne pensum på biblioteket eller købe brugt i Facebook-grupper
- planlægge “cheap-eat” torsdage i stedet for spontane cafébesøg
Saml budgettet, automatisér og følg op
Når alle tal er tastet ind i dit budgetark eller den valgte app, laver du en hurtig “resultat-kontrol”: Indtægter - udgifter = rådighedsbeløb. Er tallet negativt, må du straks skære i variable udgifter eller øge indtægten (flere vagter, boligstøtte, SU-lån). Er det positivt, har du noget at arbejde med. Marker gerne alle poster med farver (grøn = indtægt, rød = udgift, gul = kan justeres) - det giver ét blik-overblik og gør fremtidige tilpasninger hurtigere.
Fordel nu rådighedsbeløbet i prioriteret rækkefølge:
- 1) Opsparing: mindst 50-200 kr. til akutbufferen + beløb til konkrete mål (udveksling, flytning).
- 2) Gæld: afdrag på kassekredit eller rentebærende lån - før du øger forbruget.
- 3) Sjov & fleks: cafésnacks, streaming, rejser. Her må beløbet variere, men sæt et maks (evt. via 50/30/20-modellen tilpasset SU).
Det bedste budget er det, du faktisk følger: Planlæg et 10-minutters ugentligt tjek (søndag aften over kaffen) og et lidt grundigere månedligt review, hvor du justerer beløb eller kategorier. Hold øje med ændringer som nyt studiejob, flytning, justeret SU-sats, ændret fribeløb eller skattekort - og ret budgettet, før saldoen skrider. På den måde bliver dit 30-minutters SU-budget et levende styringsværktøj, ikke bare et regneark i skyen.