Sådan søger du boligstøtte som fuldtidsstuderende

Dræner huslejen dit SU-budget hurtigere end fredagsbaren kan nå at slå dørene op? Du er langt fra den eneste studerende, der hver måned må jonglere mellem bøger, byture og en bankkonto, der konstant balancerer på kanten. Heldigvis findes der en overset økonomisk redningskrans, som mange studerende enten ikke kender til eller helt simpelthen opgiver at søge: boligstøtten.

I denne guide dykker vi ned i alt, hvad du som fuldtidsstuderende skal vide for at få din del af støttekagen. Vi afliver myter (ja, du kan godt få boligstøtte selvom du bor på kollegie), gennemgår kravene trin for trin, og viser dig præcis, hvordan du sikrer, at pengene lander på din konto uden unødige forsinkelser.

Uanset om dit hjem er et hyggeligt kollegieværelse, en ungdomsbolig midt i byen eller et privat fremlejet værelse, kan der være kontanter at hente til huslejen - og de er skattefrie. Så læn dig tilbage, fyld kaffekoppen op, og lad os guide dig igennem processen, så du kan bruge mindre tid på regler og mere tid på studielivet.

Hvad er boligstøtte – og kan du få den som studerende?

Boligstøtte - ofte kaldet boligsikring - er et skattefrit tilskud, du kan søge som lejer, hvis din husleje sluger en stor bid af SU’en. Ordningen adskiller sig fra boligydelse, som er målrettet pensionister; som studerende er det boligsikring, du skal kigge på. Støtten beregnes individuelt ud fra fem hovedfaktorer: 1) din husleje ekskl. forbrug, 2) boligens størrelse (antal m²), 3) hvor mange personer - og eventuelle børn - der bor i lejemålet, 4) husstandens samlede indkomst (SU, løn, men ikke SU-lån) samt 5) eventuel formue. Grundreglen er, at jo højere husleje og jo lavere indkomst, desto højere boligstøtte; men et stort areal, høj formue eller flere voksne medindflyttere kan trække beløbet ned.

Som fuldtidsstuderende kan du typisk få boligsikring til kollegieværelse med eget tekøkken, ungdoms- eller studiebolig og almindelige private lejligheder, så længe du har lejekontrakt, er registreret på adressen og benytter boligen til helårs­beboelse. Har værelset kun fælleskøkken, er chancerne mindre, mens en egen 1-værelses lejlighed næsten altid udløser ret til støtte, hvis indkomsten er lav nok. Bor du i kæresteflætning, med roommates eller i bofællesskab, beregnes støtten for hele husstanden og fordeles efter, hvem der står på lejekontrakten. Kort sagt: Er du lejer, folkeregistreret på adressen og har et køkken - og holder din samlede indkomst sig inden for SU-venlige rammer - er der gode odds for, at Boligstøttekontoret sender et månedligt beløb direkte ind på kontoen sammen med SU’en.

Krav og forudsætninger for fuldtidsstuderende

For at du som fuldtidsstuderende overhovedet kan komme i betragtning til boligstøtte, skal en række helt grundlæggende krav være opfyldt. Først og fremmest skal boligen være din helårsbeboelse, og du skal stå folkeregister­adresseret der fra den dag, du flytter ind. Derudover skal du bo til leje - ejerboliger er automatisk udelukket - og lejemålet skal have eget køkken eller tekøkken med fast kogeplade/vask. Når vi taler studieboliger, er der en væsentlig forskel på et kollegieværelse (typisk delt bad/køkken, kun ét værelse) og en ungdomsbolig/lejlighed (eget køkken); boligstøtte kan normalt kun søges til sidstnævnte. Følgende tommelfingerregel er god at huske: Kan du angive et separat boligareal i m² og en husleje, der ikke deles som ’værelsespris’, er chancen for støtte langt større.

Støttens størrelse beregnes ud fra din husstandsindkomst, ikke blot din egen indtægt. For studerende tæller SU, løn, stipendier og anden skattepligtig indkomst med, mens SU-lån og andre lån ikke regnes som indkomst. Har du opsparing eller andre formueaktiver over ca. 800.000 kr. (2024-niveau) reduceres støtten, men de fleste studerende ligger langt under det loft. Nederst i ansøgningen skal du oplyse forventet årsindtægt; er du i tvivl, så skyd hellere lidt højt end lavt - du kan altid rette tallet senere, og dermed undgå efterbetaling.

Hvem du deler tag med, har også betydning.

• Roomies/bofællesskab: Hver beboer kan søge særskilt, hvis lejekontrakten og huslejen er split-opdelt; ellers behandles I som én husstand.
• Kæreste/ægtefælle: Jeres samlede indkomst og formue indgår. Er I gift, må kun én af jer søge.
• Børn: Der gives et tillæg pr. hjemmeboende barn under 18 år.

Sådan søger du boligstøtte trin for trin

Trin 1 - Forbered dine oplysninger, før du logger ind: Find din lejekontrakt frem og noter bruttohuslejen ekskl. el, varme, vand og internet, boligens kvadratmeter samt den præcise adresse og lejemålets type (kollegieværelse, ungdomsbolig eller almindelig lejlighed). Har du roomies eller bor du med kæreste/ægtefælle, skal du kende deres CPR-numre og seneste skattepligtige indkomst, fordi hele husstandens økonomi skal tastes ind. Tjek samtidig hvem der reelt står på kontrakten, da kun den eller de kontraktholdere kan søge. Et hurtigt kig på boligstøtte­beregneren på borger.dk giver et fingerpeg om det forventede beløb - og om det overhovedet kan betale sig at bruge tid på ansøgningen.

Trin 2 - Udfyld den digitale ansøgning på borger.dk: Log ind med MitID, vælg menupunktet “Boligstøtte” og klik “Ansøg”. Systemet guider dig igennem 5-7 skærmbilleder, hvor du indtaster 1) oplysninger om boligen (type, areal, indflytningsdato, månedlig husleje uden forbrug), 2) samtlige beboere inkl. børn, 3) din og eventuelle medansøgeres indkomst for det aktuelle år (SU og løn tæller, SU-lån gør ikke) samt 4) formue pr. 1. januar. Vedhæft kun dokumentation, hvis Udbetaling Danmark beder om det - typisk kopi af lejekontrakt eller fremlejekontrakt. Afslut ved at bekræfte de indtastede oplysninger; du modtager straks en kvittering i din e-Boks. Sagsbehandlingen varer som regel 2-4 uger, og boligstøtten udbetales bagud, første gang ved næstkommende månedsskifte efter din indflytningsdato.

Trin 3 - Undgå de klassiske fejl, der forsinker din støtte: Den hyppigste årsag til afslag eller ventetid er forkert husleje (hvor el/varme er medregnet), manglende angivelse af fælles køkken på kollegier, eller at en roomie ikke står tilmeldt folkeregister­adressen. Husk også at opdatere ansøgningen, hvis huslejen ændres, eller hvis en beboer flytter ind/ud - ellers risikerer du efteropkrævning senere. Gem al dokumentation digitalt, så du kan uploade den straks ved en eventuel “supplerende anmodning” i e-Boks. Følger du disse simple råd, glider ansøgningen igennem uden unødig ventetid, og du får boligstøtten ind på kontoen så hurtigt som muligt.

Efter ansøgning: ændringer, regler og gode råd

Boligstøtte stopper ikke ved udbetalingen - den kræver løbende opdateringer fra dig. Som modtager har du oplysningspligt, hvilket betyder, at du senest 4 uger efter en ændring skal give Udbetaling Danmark besked. Det gælder fx hvis du flytter, får ny husleje, får en roommate/kæreste, bliver alene, får barn, skifter studiejob eller SU-niveau. 
Her er de mest almindelige situationer, der udløser rettelse:

• Flytning til ny adresse eller værelse.
• Ændret husleje eller areal (f.eks. huslejestigning eller udvidelse af lejemålet).
• Nye eller fraflyttede beboere i husstanden - også midlertidigt.
• Indkomstændring på mere end ca. 2.000 kr. pr. måned i gennemsnit (SU-lån tæller ikke med).
• Afsluttet/forkortet studie, orlov eller udlandsophold der påvirker din SU.

Efterregulering og kontrol sker typisk én gang om året, når Skat sender dine indkomstoplysninger videre. Har du fået for lidt i boligstøtte, får du en efterbetaling, men har du fået for meget, vil du modtage et tilbagebetalingskrav. Du kan altid se en foreløbig beregning i selvbetjeningen på borger.dk. Får du et afslag eller en ændret afgørelse, kan du klage skriftligt inden 4 uger via samme portal; sagen bliver så genvurderet af Udbetaling Danmark og kan derefter sendes videre til Ankestyrelsen.

Gode råd til en sund boligøkonomi som studerende: 1) Sæt en fast huslejedato i kalenderen, hvor du hver måned tjekker, om beløbet stemmer med din ansøgning. 2) Brug boligstøtteberegneren igen, når du får nyt studiejob, flytter sammen eller overvejer at optage SU-lån. 3) Gem altid kvitteringer for husleje og indskud digitalt - de kan blive efterspurgt ved kontrol. 4) Overvej at fordele udgifter med roomies via fælles budget-app, så husstandens samlede økonomi er nem at dokumentere. 5) Og husk: Boligstøtten er skattefri, men kan påvirke anden offentlig støtte - hold derfor øje med din e-Boks for nye breve fra Udbetaling Danmark.