Hvad er dimittenddagpenge, og hvordan søger jeg dem?

Hu-hej - eksamensbeviset er i hus, studenterhuen er kastet til vejrs, og livet som nyuddannet banker på døren. Nu mangler der bare én lille brik i puslespillet: Hvordan får jeg råd til husleje, havregryn og fredagsøl, mens jeg leder efter det første “rigtige” job?

Løsningen for tusindvis af nyuddannede hedder dimittenddagpenge. Ordningen kan virke som en jungle af satser, frister og regler - og overser du blot én detalje, kan det koste dig dyrt. Derfor guider vi dig i denne artikel til, hvad dimittenddagpenge er, hvem der kan få dem, og hvordan du søger trin for trin, så du kan hoppe direkte fra læsesal til lønudbetaling på NemKonto uden unødvendige bump på vejen.

Sæt dig med en kop kaffe og få styr på alt fra karensdage til CV-opdateringer. Det tager kun få minutter at læse - men kan redde din økonomi i måneder. Klar til at blive klogere? Så læs med her.

Hvad er dimittenddagpenge?

Dimittenddagpenge er dagpenge særligt målrettet nyuddannede, som endnu ikke har haft mulighed for at opfylde det almindelige indkomst- eller beskæftigelseskrav til dagpenge. Ordningen er tænkt som et økonomisk sikkerhedsnet i overgangsperioden fra studieliv til arbejdsmarked. Du skal være medlem af en a-kasse for at få dem, men modsat “almindelige” dagpenge kan du - hvis du melder dig ind senest 14 dage efter dimission - få ret til ydelsen uden først at have haft lønnet arbejde.

Beløbet, du kan få udbetalt, er lavere end den almindelige dagpengesats og afhænger af alder, om du er forsørger, og om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Som tommelfingerregel ligger den månedlige ydelse på ca. 71-82 % af maksimumsdagpengene, men satserne reguleres hvert år. Er du fx under 30 år og ikke-forsørger, får du typisk den laveste dimittendsats, mens forsørgere og dimittender over 30 år kan få en højere sats. Tjek altid din egen a-kasses hjemmeside for de aktuelle tal.

Retten til dimittenddagpenge varer som udgangspunkt 1 år (2 år for forsørgere over 30 år), med mulighed for forlængelse hvis du finder deltidsarbejde eller holder perioder helt ude af dagpengesystemet. Vær også opmærksom på karensmåneden - en måned hver 4. udbetalingsperiode hvor du får udbetalingen reduceret - og karensdagene, hvor der fratrækkes én dag om måneden, hvis du ikke har haft mindst 148 arbejdstimer de foregående fire måneder.

Regler og satser ændrer sig løbende, så brug denne gennemgang som et overblik, og kontakt din a-kasse eller tjek Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for de præcise og opdaterede betingelser, før du lægger dit budget som nyuddannet.

Betingelser og krav for at få dimittenddagpenge

Først og fremmest gælder dimittend­dagpenge for nyuddannede fra en SU-berettiget heltidsuddannelse på mindst 18 måneder (90 ECTS). Det kan være alt fra en erhvervsakademiuddannelse til en kandidatgrad. Du skal have afsluttet uddannelsen (eksamens- eller dimissions­datoen tæller) og have bopæl samt reel ophold i Danmark, når du søger. Har du læst i udlandet som led i en dansk SU-berettiget uddannelse, tæller det som regel med - men hele uddannelser taget i udlandet kræver særskilt godkendelse fra a-kassen.

Medlemskab af en a-kasse er din billet til ydelsen. Du skal enten: 1) have været gratis studiemedlem under uddannelsen og senest 14 dage efter dimission skifte status til dimittend, eller 2) melde dig helt ind i en a-kasse senest 14 dage efter dimission. Overholder du ikke fristen, mister du retten til dagpenge de første 4 uger og risikerer helt at falde ud af ordningen. Vælg samtidig forsikrings­type: fuldtidsforsikret (højere sats, flere rådigheds­timer) eller deltidsforsikret (lavere sats, færre timer). Du kan frit opgradere fra deltids- til fuldtids­forsikring senere - men ikke omvendt med tilbagevirkende kraft.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du senest på første ledige dag skal: registrere dig som ledig på Jobnet.dk, udfylde ledigheds­erklæringen i a-kassens selvbetjening, lægge et fyldestgørende CV online og acceptere en individuel Min Plan. Herefter skal du: søge jobs aktivt hver uge, opdatere din joblog, deltage i samtaler med a-kassen og jobcenteret samt indsende dagpenge­kort hver måned. Overtræder du rådigheds­kravene, kan du få karens­dage (ingen dagpenge bestemte dage) eller i værste fald miste retten midlertidigt.

Særlige forhold: Er du ikke EU/EØS-borger, kræves gyldig opholds- og arbejdstilladelse, som omfatter fuld adgang til det danske arbejds­marked. Udlandsophold er kun tilladt, hvis du melder ferie eller søger job i EU/EØS via EØS-blanket PDU2; ellers stopper dagpengene. Ved sygdom melder du dig syg på første sygedag og overgår midlertidigt til sygedagpenge­systemet; ved barsel kan du få barselsdagpenge, men dimittend­perioden sættes på pause. Flytter du, skifter du jobcenter, og du skal opdatere adresse/Jobnet indenfor 8 dage. Er du i tvivl, så kontakt din a-kasse - de kan dispensere eller vejlede, før det får konsekvenser for din økonomi.

Sådan søger du – trin for trin

For at få en så gnidningsfri overgang som muligt fra studerende til dimittend på dagpenge gælder det om at kende rækkefølgen og fristerne. Start gerne allerede et halvt år før sidste eksamen med at melde dig ind i en a-kasse; gør du det senest 14 dage efter dimission, slipper du for karensmåned, men jo tidligere du melder dig ind, desto bedre. Når sidste karakter er registreret, logger du ind på din a-kasses selvbetjening og skifter status til dimittend. Samme dag går du på Jobnet.dk, klikker på “Meld dig ledig” (kræver MitID) og udfylder en kort formular - dette tæller som din første rådighedsdato. Ledighedserklæringen udfyldes i a-kassens system; her vedhæfter du typisk dit eksamensbevis eller en officiel karakterudskrift med gradueringsdato, samt legitimation, studie­forløbs­oversigt eller andet, din a-kasse efterspørger. Overhold fristen på 14 dage fra dimissionsdatoen - overskrider du den, kan du først få dagpenge en måned senere, og dit forløb starter med en karensmåned uden udbetaling.

Når papirarbejdet er indsendt, skal du inden for 14 kalenderdage oprette eller opdatere dit Jobnet-CV og lægge det til offentlig visning, ellers suspenderes dagpengene. A-kassen laver sammen med dig en Min Plan, der beskriver din jobsøgning; mødet indkaldes som regel inden for den første uge. Herefter gælder det om at møde op til alle samtaler i jobcenter og a-kasse, føre joblog og reagere på stillingshenvisninger. Hver måned åbner a-kassen for et dagpengekort; her angiver du jobsøgning, eventuel indtægt, sygdom eller ferie. Kortet kan tidligst indsendes den næstsidste hverdag i måneden, og pengene går ind på din NemKonto den sidste hverdag (eller næstkommende bankdag). Husk: selv få timers lønnet arbejde skal indberettes, så du kan få supplerende dagpenge og undgå tilbagebetalinger. Flytter du, holder ferie eller tager ophold i udlandet i mere end fem dage, skal jobcenter og a-kasse informeres på forhånd - ellers risikerer du at miste retten til ydelser i perioden.

Gode råd, faldgruber og alternativer

Få styr på de formelle krav fra dag 1
Det vigtigste først: Overskrid aldrig 14-dagesfristen for at melde dig ledig og skifte status til dimittend i din a-kasse. Gør du det, mister du ret til dagpenge frem til den dag, du alligevel får det gjort. Derefter gælder de løbende rådighedskrav: dit CV skal være udfyldt på Jobnet, du skal kunne dokumentere aktiv jobsøgning i din joblog, og du skal møde op til samtaler med både a-kasse og jobcenter. Et godt trick er at sætte påmindelser i din kalender for ugentlig joblog og planlagte møder, så du aldrig kommer i karens for manglende rådighed - det koster nemlig en uges dagpenge pr. gang.

Arbejde, ferie og andre livshændelser
Du må gerne tage studie- eller deltidsjob, så længe du registrerer arbejdstimerne på dit dagpengekort. Har du under 30 arbejdstimer om ugen, kan du som regel få supplerende dagpenge; men husk at søge dispensation hos a-kassen, inden du starter. Planlægger du ferie, flytning eller udlandsrejse, skal du melde det i god tid, da ophold uden for Danmark (selv korte weekender) kan koste dagpenge, hvis du ikke har fået forudgående godkendelse. Flytter du inden for Danmark, skal både folkeregister, jobcenter og a-kasse have besked, fordi dit rådighedsområde ændrer sig, og du ellers kan blive indkaldt til møder i en forkert kommune.

Alternativer og broer til job
Dimittenddagpengene er en økonomisk sikkerhedsline - men de kan også være et springbræt til job, hvis du udnytter de tilbud, der følger med:

• Virksomhedspraktik (4-8 uger) giver dig konkrete referencer og netværk.
• Løntilskud (op til 6 måneder) gør det billigere for en arbejdsgiver at ansætte dig.
• Trainee- og graduateforløb annonceres ofte på Jobnet eller via faglige netværk.
• Iværksætterspor: Flere a-kasser har kurser og rådgivning, hvor du kan udvikle din egen forretningsidé, samtidig med at du bevarer dagpengeretten.