Har du sat dig godt til rette med notesblokken, kuglepennen - og et krydsord, der driller? Så er du landet det helt rigtige sted. Ledetråden "by på Sicilien" dukker op i alt fra morgenavisens kryds til de svære weekend-specials, og den kan hurtigt få selv garvede ordnørder til at klø sig i nakken. For hvor mange bogstaver er der egentlig plads til? Bruges den danske eller italienske stavemåde? Og hvad stiller man op med de dér drilske accenter, når ruden kun rummer almindelige bogstaver?
På Studentergaver.dk elsker vi at finde genveje - hvad enten det handler om gaver, studieliv eller (som her) den perfekte krydsordsløsning. I denne artikel serverer vi en lyn-guide, der går lige til sagen, så du kan komme videre til næste ledetråd med ro i sindet (og måske en kop espresso som ægte sicilianer).
Følg med, når vi gennemgår en hurtig tjekliste, lister de mest almindelige byer efter bogstavlængde og afslører de skæve vinkler, som krydsordskonstruktørerne elsker at kaste ind som curveballs. Lad os knække koden sammen!
Sådan angriber du ledetråden 'by på Sicilien' (hurtig tjekliste)
Første skridt er altid at se på ruden: Hvor mange bogstaver skal løsningen have, og hvilke positioner er allerede udfyldt af krydsende ord? Et hurtigt blik på et mønster som “_ R _ _ _” fortæller dig, at du f.eks. kan afvise “Gela” og “Enna” og i stedet kigge efter fembogstavsbyer som “Erice” eller “Avola”. Begynd derfor med at skrive (eller tænke) mønsteret ned og prøv mulige kombinationer én efter én.
Tjek stavemåden - italiensk vs. dansk: Mange større byer har en fordansket form, fx Siracusa (italiensk) → Syrakus (dansk). Små byer står oftest på original italiensk, men krydsordskonstruktøren kan sagtens snyde med “Modena”/“Modenae”-lignende variationer. Har du et Y, Ø eller Å i mønsteret, er det værd at tænke på, om det faktisk burde være I, O eller A i italiensk stavning.
Ignorér accenter og diakritiske tegn: I danske krydsord skrives “Cefalù” altid som Cefalu, “Paternò” som Paterno osv. Hvis du mangler et bogstav i slutningen, så husk, at accenten ofte er fjernet: _ _ _ _ U kan derfor udløse en by, der på italiensk slutter på -ù.
Gamle og alternative navne kan snige sig ind: Ældre kilder (eller nostalgiske krydsordsforfattere) bruger stadig navne som Girgenti for Agrigento eller Termini for Termini Imerese. Tjek også historisk kontekst i selve krydsordet; en henvisning til “græske kolonier” kan pege på klassiske navne som Naxos (for Giardini-Naxos).
Sammensatte navne og komprimeringer: Lange navne som Santa Croce Camerina bliver tit forkortet til Santacroce eller blot Camerina. Står der “by på Sicilien (9)” kan det således dække over “Castelvetrano” eller “PortoEmpedocle”, hvor mellemrum fjernes. Husk også, at en “by på Sicilien” kan optræde i overført betydning - Marsala er både en by og en vin, Corleone bruges som filmreference - så læs hele ledetråden nøje, før du låser dig fast.
Korte løsninger: 3–4 bogstaver
Først et hurtigt reality-check: tre bogstaver er den absolutte mini-kategori blandt sicilianske byer. I de fleste danske krydsord vil løsningen slet ikke være til stede, men skulle ruden alligevel kræve 3 felter, er der én klar favorit - og et par obskure outsidere.
- ALI - staves ofte uden accent i danske krydsord, selv om byen officielt hedder Alì. Navnet kan forveksles med både bokseren og et arabisk drengenavn, så tjek at ledetråden nævner Sicilien.
- MOT - ekstremt sjældent kort for Motta d’Affermo; ses mest i gamle krydsordsmagasiner.
- ETN - kryptisk forkortelse for Etnea (Catanias hovedgade). Bruges som ordspil omkring vulkanen Etna.
Når feltet rummer 4 bogstaver, åbner krydsordet for en hel “hitliste” af mulige svar. Her er de mest brugte - alle er officielle kommuner, så de passer i både geografiske og tematiske kryds.
- ENNA - inderste punkt på øen; hyggelig midt-Sicilien-by med fæstning.
- GELA - kystby kendt fra historiebøgerne (og naturgas).
- NOTO - barokperlen, UNESCO-by og mandel-mekka.
- NARO - lille bjergby; popper op, når krydset giver N_R_.
- NASO - betyder også “næse” på italiensk, hvilket nogle krydsordsmagere udnytter i ordspil.
- TUSA - dobbeltnavn i kommunen Tusa/Castel di Tusa, men krydsord dropper typisk forled.
Tip til mønsterløsning: Kig efter typiske italienske konsonant-vokal-skift (N-A-R-O eller E-N-N-A) og slutvokalerne -a eller -o. Har du fx _ N _ A, er ENNA næsten altid skuddet værd.
Kreative konstruktører kan også gemme bynavne som del af en ordgåde: “Han fik med GELA nedfrosset sin is.” eller “Hun sagde ikke et NASO om parfumen.” - altså pointer, der leder tanken mod vin, is eller lugtesans, men stadig ender i en by på Sicilien. Hold derfor øje med ordspil og dobbelte betydninger, især i temakryds om gastronomi eller geografi.
By på Sicilien – 5 bogstaver
Fem bogstaver er krydsordsmagerens søde spot: tilpas langt til at drille, men stadig overskueligt. Når ledetråden lyder “by på Sicilien” og rudemønsteret viser fem felter, bør du straks tænke i klassiske endelser som -a, -e eller -i. Husk også, at italienske navne ofte får et dansk twist i kryds: accenter fjernes (Erìce → Erice) og dobbelte konsonanter kan ryge (Gaggì → Gaggi).
Når du har ét eller to krydsende bogstaver, så tjek først de mest brugte fembogstavs-kandidater:
- ERICE - middelalderby på et bjergplateau vest for Trapani.
- AVOLA - kendt fra vinen Nero d’Avola; ledetråden kan også være “vinby”.
- ACATE - lille kommune i Ragusa-provinsen, tit valgt pga. vokalkombinationen.
- PATTI - ligger ved Messinas kyst; dukker op, hvis mønsteret ender på “TTI”.
- FERLA - nabo til provinsbyen Siracusa; passer godt til mønsteret _E_R_.
- GAGGI - nær Taormina; dobbelt-G giver en let genkendelig silhuet i krydset.
Bliver ruden ved at drille, så overvej alternative eller forkortede former: NIZZA (for Nizza di Sicilia) eller SCORD (for Scordia, hvis opgaven er glad for forkortelser). Og husk de skæve vinkler: vinklubben kan skjule Avola, mens en chokolade-hint ofte peger på Modica (selv om den er seks bogstaver). Brug tema, kryds og endelser som din kompasnål - så falder de fem felter hurtigt på plads.
By på Sicilien – 6 bogstaver
Står du med seks tomme felter, er det oftest -a eller -o der lukker navnet - klassiske italienske endelser, som hurtigt indsnævrer feltet. Et enkelt -e (Bronte) eller -i (Troina) forekommer også, så kig på de krydsende vokaler. Har du for eksempel _ R _ _ _ A, er Ragusa næsten en no-brainer, mens _ _ C A T A straks peger mod Licata. Accenter fjernes normalt: Cefalù bliver derfor Cefalu.
- Ragusa
- Modica
- Licata
- Bronte
- Ispica
- Comiso
- Alcamo
- Troina
- Butera
- Sciara
- Cefalu
Ledetråden er ikke altid blot “by på Sicilien”. Krydsordsskabere elsker ordspil: nævnes pistacie eller Etna-nuts, er Bronte oplagt (berømt for sine pistacienødder). Sporerne chokolade, barok eller UNESCO kan pege på Modica, mens et vink med vin-stokken (Nero d’) kan føre til Butera. Ordene flyveplads eller missilbase antyder Comiso, og snak om lavatoppe kan skjule Sciara (“lavastrøm” på italiensk).
Pas også på de historiske eller alternative forbindelser: Ragusa er ikke kun siciliansk, men var også det italienske navn for Dubrovnik; derfor kan en ledetråd som “Dubrovniks sicilianske navnesøster” være finurlig. For den litterære kryptiker kan Bronte (Brontë-søstrene) dukke op, mens “I Simpsons’ by” kan narre - her er det ikke Springfield, men Licata (hovedforfatteren Matt Groening har sicilianske rødder dér). Med andre ord: tjek både bogstaver og kontekst, så ryger de seks felter hurtigt på plads.
By på Sicilien – 7+ bogstaver
Har du syv tomme felter i dit krydsord, er sandsynligheden stor for, at løsningen ender på -a eller -i - typiske italienske slutbogstaver. Tjek derfor først de krydsende bogstaver mod klassikerne nedenfor og husk, at nogle redaktioner skærer accenter væk (Lentíni → Lentini) eller udskifter c/k (Catania ↔ Katánia).
- Palermo - regionshovedstad og derfor hyppigt brugt
- Catania - Etna-byen; krydsord kan drille med “Etna-by” som ledetråd
- Messina - pas på forveksling med “strædet”
- Trapani
- Marsala - kan også dukke op som vinkategori
- Lentini
- Paterno - somme tider stavet Paternò
Har du otte eller ni huller, så kig efter dobbelte vokaler og de karakteristiske endelser -usa, -mina eller -gento. Husk at dansk-språkede krydsord ofte vælger den internationale form uden accenter eller w-bogstaver.
- Siracusa (da: Syrakus) - dobbeltform, så match stavemåden på dine kryds
- Taormina
- Monreale
- Acireale
- Bagheria
- Corleone - mafia-reference kan være skjult hint
- Agrigento
Når felterne bliver tocifrede, er det ofte sammensatte bynavne, der er “trykket sammen” uden mellemrum. Kig efter gentagne konsonanter (-tt-, -gg-) og husk, at et enkelt ekstra t eller n kan afsløre den rigtige kandidat.
- Caltagirone - 11 bogstaver; kendt for keramik
- Caltanissetta - 13 bogstaver; bemærk de to t’er og to s’er
Endelig: ledetråden kan være overført. “Sydlandsk dessertvin” giver Marsala, “Gudfaderen” peger på Corleone, mens “Italiensk stræde” leder til Messina. Ser du vink til Etna, kan både Catania og Paterno passe. Tænk tematisk, så banker du hurtigt løsningen på plads!
Skæve vinkler og overførte betydninger
Ledetråden “by på Sicilien” dukker ofte op i krydsord som en elegant omvej; ordet i ruden antyder måske noget helt andet end geografi. Et klassisk eksempel er Marsala: Står der “sød vin” eller “italienske dråber”, kan svaret lige så vel være byen, der har lagt navn til den berømte hedvin, som selve vinen. Tilsvarende kan “sydlandsk dessertvin” eller “kulør til tiramisu” pege på netop Marsala - selv om opgaven kun beder om en by.
Mad og druer er i det hele taget hyppige jokere. Ser du “kold kakao” eller “ru, mørk chokolade”, så tænk på Modica, hvor netop den stenmalede chokolade stammer fra. Og dukker der “rød drue” eller “Nero” op, kan Avola være løsningen, da druesorten Nero d’Avola har givet byen ry. Nogle konstruktører skriver endda “vino nero” som et nik til løsningen.
Geografiske fænomener virker også som skjulte spor. “Færgeoverfart” eller “Italiensk stræde” leder ofte tankerne hen på Messina (Strædet ved samme navn). Kommer vulkanen Etna i spil - fx teksten “lavasprøjt”, “ildbjerg” eller “vulkanby” - kan ruden kræve byer ved foden af Etna som Paterno, Nicolosi eller endda Bronte (pistacien!). Hold øje med sådanne naturhenvisninger, især når antallet af bogstaver passer.
Endelig bør du lytte efter kulturelle eller filmiske omtaler. “Mafiaboss”, “Don Vito” eller “Gudfaderens hjemby” er stort set altid en genvej til Corleone. Nogle krydsord bruger endda vendinger som “familiens ære” eller “Coppolas kulisse” som små nik til byen. At spotte disse referencer gør dig lynhurtigt skarp på, hvilken by på Sicilien redaktøren egentlig vil have dig til at skrive ind.