10 Overleaf-tips til flotte naturfaglige rapporter

10 Overleaf-tips til flotte naturfaglige rapporter

Posted on By

Du kender følelsen: Rapporten til kemi, fysik eller biologi nærmer sig deadline, og kravene fra underviseren vokser sig større end reagensglasset i lab. Du åbner Overleaf – men hvor begynder man, hvis pdf’en skal være lige så skarp som dine forsøgsresultater?

I denne guide præsenterer vi 10 gennemtestede Overleaf-tips, der gør dine naturfaglige rapporter både flottere, mere læsbare og lettere at aflevere uden stress. Hvad enten du sidder midt i SRP, en universitetsopgave eller blot vil imponere vejlederen, får du her konkrete råd til alt fra skabelonvalg og matematisk notation til figurer, kilder og perfekt typografi.

Sæt dig godt til rette med en kop kaffe (eller laboratoriekaffe), og lad os vise dig, hvordan du forvandler rå data og kryptiske LaTeX-kommandoer til en professionel rapport, der scorer topkarakter – og måske endda et par misundelige blikke fra klassekammeraterne.

Indholdsfortegnelse

Vælg den rette skabelon og dokumentklasse

Det kan virke fristende bare at åbne et blankt main.tex, men du sparer dig selv for en masse besvær ved at tage udgangspunkt i en gennemprøvet Overleaf-skabelon. Søg fx på “lab report”, “thesis KOMA” eller universitetets egen template i Overleaf-galleriet – eller start fra scratch og tilføj de nødvendige pakker selv.

1. Vælg den rigtige dokumentklasse

Klasse Velegnet til Fordele
article Kortere rapporter & journal-artikler Enkel opsætning, understøttet overalt
report Projekt-/semester- og bachelorrapporter Kapitler (\chapter) og dedikerede forsider
scrreprt (KOMA-Script) “Tunge” rapporter med krav til typografi Flot marginstyring, fleksible titelblade, bedre standardtypografi

Eksempel på en kompakt opsætning til en naturfagsrapport:

\documentclass[ 11pt, % skriftstørrelse oneside, % udskriv kun på én side a4paper, % papirstørrelse twocolumn, % valgfrit: to spalter]{scrreprt} % eller article / report% Dansk sprogpakke (pdfLaTeX)\usepackage[danish]{babel}% Bruger du LuaLaTeX/XeLaTeX, så skift til:% \usepackage{polyglossia}% \setdefaultlanguage{danish}% Standardpakker\usepackage[T1]{fontenc} % korrekt rangering af danske tegn\usepackage[utf8]{inputenc} % kildekode i UTF-8 (kun pdfLaTeX)\usepackage{graphicx} % indsæt billeder\usepackage{amsmath, amssymb}% matematik

2. Tilpas titelblad og abstract

  1. Titelblad
    KOMA-Script har en indbygget \titlepage-kommando, men du kan også lave en simpel selv: 
    \title{Bestemmelse af enzymaktivitet i kartoffel}\author{Julie Jensen (hold B2)}\date{\today}\begin{document}\maketitle % genererer titelblad\end{document}
  2. Abstract
    Naturvidenskabelige rapporter forventer næsten altid et kort resumé: 
    \begin{abstract}I dette forsøg bestemmes reaktionshastigheden for katalase i kartoffel under varierende pH. Aktiviteten blev målt … \end{abstract}

    Placer \begin{abstract} umiddelbart efter \maketitle.

3. Sæt optionerne rigtigt fra start

  • 11pt er standard på de fleste danske uddannelser; tjek studieordningen.
  • twocolumn gør rapporten mere kompakt og avis-lignende. Brug det kun hvis det eksplicit er tilladt.
  • oneside/twoside: vælg twoside til større projekter, der skal bindes.

Tip: Overleaf tillader dig at ændre klasse-optioner uden at re-eksportere filer. Eksperimentér, men fixér dem tidligt, så side- og figurhenvisninger ikke flytter sig dagen før aflevering.

4. Gem en “guldskabelon”

Når du har en opsætning, der virker, så tryk på “Menu > Copy Project” og omdøb det til Rapport-Template. Næste gang du starter et nyt projekt, kopierer du blot denne – så er sprog, margins og forsider på plads, og du kan fokusere på det vigtigste: indholdet.

Organisér projektet: filer, preamble og genbrug

Et velorganiseret Overleaf-projekt sparer dig – og dine eventuelle medforfattere – for både bøvl og fejl, når rapporten skal afleveres. Sådan gør du:

1. Hold rodet væk fra roden

  1. main.tex er din indgangsfil. Her samler du kun:
    • \documentclass + præambel
    • \begin{document} … \end{document}
    • \input{kapitler/introduction}
    • \printbibliography
  2. Opret faste mapper:
    • kapitler/ – én .tex-fil pr. afsnit (metode.tex, resultater.tex …).
    • figurer/ – grafer, fotos og skemaer.
    • data/ – CSV-filer til PGFPlots eller råmålinger.
    • bibliografi/ – dit .bib-bibliotek.

    På Overleaf kan du trække mapperne rundt via drag-and-drop eller oprette dem fra venstremenuen.

2. En præambel der kan genbruges

Præamblen bliver hurtigt uoverskuelig, hvis alt ryger i main.tex. Del den op:

% main.tex (udsnit)\input{setup/preamble}\input{setup/macros}
Fil Indhold
setup/preamble.tex Alle pakker, indstillinger og \graphicspath. Kommentér hvorfor en pakke er med.
setup/macros.tex Dine egne kommandoer: \newcommand{\E}[1]{\mathrm{e}^{#1}} osv.

Fordele:

  • Nemme at genbruge i næste rapport.
  • Kortere diff-logs, når I arbejder flere sammen.
  • Studievejledere kan overskue koden hurtigt.

3. Vælg den rigtige kompilator

  • pdfLaTeX – hurtigt og kompatibelt; begrænset til T1-fonter.
  • LuaLaTeX – moderne motor med Unicode og fontspec; perfekt til danske specialtegn og systemfonte.
  • Angiv motoren i Overleaf under Menu → Compiler.

4. Automatisk og stabil bygning med latexmk

Overleaf bruger i forvejen latexmk, men du kan tilpasse den med en .latexmkrc:

# .latexmkrc$pdf_mode = 1; # pdf output$pdflatex = 'lualatex %O %S'; # brug LuaLaTeX$clean_ext = "acn acr alg glo gls"; # filer der ryddes ved 'Clean'

Når du arbejder lokalt, kører du blot:

latexmk -pvc main.tex # compilér og gencompilér ved filændringer

5. Hurtige tjeklister før upload/aflevering

  • Ingen figurer > 10 MB – konvertér til PDF/SVG eller komprimer PNG/JPEG.
  • Kør Check for warnings i Overleaf og ret Overfull hbox-advarsler.
  • Slet overflødige filer med Menu → History & Revisions → Clear cached files.

Med den struktur kan du fokusere på indholdet – og lade Overleaf klare resten.

Matematik, kemi og naturfaglig notation

En naturfaglig rapport står og falder med, om formler, ligninger og kemiske reaktioner fremstår knivskarpt og konsekvent. Heldigvis har LaTeX et solidt økosystem af pakker, der gør arbejdet nemt – og Overleaf giver dig dem out-of-the-box.

1. Amsmath + mathtools: Fundamentet for pæn matematik

  1. Indlæs pakkerne i preamblen
    \usepackage{amsmath} % Basale udvidelser\usepackage{mathtools} % Små forbedringer + \coloneqq, \DeclarePairedDelimiter osv.
  2. Align-miljøer til flere ligninger
    \begin{align} F &= ma \label{eq:newton} \ v(t) &= v_0 + at \ s(t) &= s_0 + v_0 t + \tfrac12 a t^{2} \notag\end{align}

    Brug & til at justere lighedstegnene, og \notag for at udelade nummerering.

  3. Smarte kommandoer fra mathtools
    • \DeclarePairedDelimiter\abs{\lvert}{\rvert} – giver \abs{x} med automatisk skalering.
    • \coloneqq – flot “defineret som”-symbol.
  4. Nummerér kun det nødvendige
    Tilføj \mathtoolsset{showonlyrefs} for kun at nummerere refererede ligninger.

2. Mhchem: Kemisk notation uden krumspring

  1. Pakke og basis-kommando
    \usepackage[version=4]{mhchem}

    Herefter skriver du kemiske formler direkte:

    \ce{H2O}, \ce{SO4^{2-}}, \ce{[Cu(NH3)4]^{2+}}
  2. Reaktionsskemaer
    \ce{2H2 + O2 -> 2H2O}

    Piletyper: ->, <->, => m.fl.

  3. Fysiske størrelser
    \pu-kommandoen giver pæn enhedsangivelse (kan kombineres med siunitx):
    \pu{0.1 mol}, \pu{25 ^\circ C}

3. Definér konsistente makroer – Én gang for alle

Hvad Dårlig stil Bedre løsning
Molarmasse $M_{NaCl}$ \newcommand{\M}[1]{\ensuremath{M_{\mathrm{#1}}}}
Brug: \M{NaCl}
Vektor $\vec v$, $\vec{a}$ \newcommand{\vect}[1]{\boldsymbol{#1}}
Brug: \vect{v}, \vect{a}
Konstant temperatur 298 K \newcommand{\Tstd}{\SI{298}{\kelvin}}

Macros (\newcommand eller \DeclarePairedDelimiter) sikrer, at du kun skal ændre formatering ét sted, hvis eksaminator ønsker en anden stil.

4. Gode vaner, der sparer dig tid

  • Brug ikke hard-coded mellemrum (\;, \quad) for at “fikse” layout – ret hellere i makroen.
  • Hold altid ligninger i $ ... $ eller \[ ... \]. Ad hoc kursiv i brødtekst (\textit{v}) bryder konsistensen.
  • Kommentarér dine makroer – du bliver glad for det ved genbrug næste semester!

Med en strømlinet pakke-opsætning og veldefinerede makroer slipper du for manuelt bøvl, og din rapport får et professionelt, ensartet udtryk – præcis dét, der imponerer både censor og medstuderende.

Korrekte enheder og talformat med siunitx

Ligegyldigt om du skriver fysik-, kemi- eller biologi­rapport, er siunitx den sikreste vej til konsekvent formatering af tal & enheder. Pakken håndterer alt fra dansk decimalseparator til usikkerheder, og den kan endda justere tal perfekt i tabeller. Sådan kommer du i mål:

1. Grundopsætning i preamble

\usepackage[ locale = DE, % komma som decimalseparator output-decimal-marker = {,}, % eksplicit komma per-mode = symbol, % m·s^{-1} i stedet for m/s separate-uncertainty = true, % 5,23 ± 0,07 detect-all, % arver fonte/størrelser automatisk]{siunitx}
  • locale=DE giver både komma og mellemrum som tusind­separator ( ).
  • separate-uncertainty skriver ± i stedet for parentes­notation.
  • Til eksponenter kan du f.eks. tilføje exponent-product = \cdot, så 1,6 · 10-19 ser pænere ud.

2. De tre vigtigste kommandoer

  1. \num{<tal>} – kun tallet
    \num{3.45e-6} → 3,45·10-6
  2. \si{<enhed>} – kun enheden
    \si{\kilo\gram\per\meter} → kg m-1
  3. \SI{<tal>}{<enhed>} – begge samlet
    \SI{9.81}{\meter\per\second\squared} → 9,81 m s-2

Bemærk hvor meget boiler-plate der forsvinder – og du slipper for at rette kommaer manuelt!

3. Usikkerheder uden tårer

Skriv enten parentesnotation eller ±:

\SI{5.23(7)}{\kilo\gram} % parentes\SI{5.23 \pm 0.07}{\kilo\gram} % plus/minus (kræver separate-uncertainty=false)

Pakken sørger for, at antallet af decimaler matcher dit significant figures-valg.

4. Tal der står snorlige i tabeller

siunitx leverer kolonne­typen S, der automatisk læser tal som tal – ikke tekst. Tilføj table-format for at angive, hvor mange cifre før/efter kommaet (og evt. usikkerheder) du forventer.

\begin{table}[h] \centering \caption{Målt densitet ved forskellige temperaturer} \begin{tabular}{ S[table-format=2.1] % 12,3 S[table-format=1.3] % 1,234 S[table-format=1.2(2)] % 1,23(45) } \toprule {T / °C} & {$\rho$ / g\,cm^{-3}} & {$\rho$ / g\,cm^{-3}} \ \midrule 20 & 0.998 & 0.998(1) \ 40 & 0.992 & 0.992(2) \ 60 & 0.983 & 0.983(3) \ \bottomrule \end{tabular}\end{table}

Når du senere ændrer decimal­præcision eller tilføjer nye data, beholder tabellen sin justering helt af sig selv.

5. Ekstra tricks

  • Automatisk afrunding: \num[round-mode=places, round-precision=2]{1.2345} → 1,23.
  • Gruppearb. På tværs af dokumentet kan du slå tusind­separator til med group-separator = {\,}.
  • Målret output til engelsk summary via \sisetup{locale = UK} i én linje før sektionen.

Ved at lade siunitx stå for alt nummerisk output sparer du tid, minimerer tastefejl – og afleverer rapporter, der ligner noget fra et tidsskrift.

Figurer og videnskabelige plots i høj kvalitet

En rapport bliver bedømt lige så meget på sine figurers kvalitet som på selve teksten. I Overleaf er der ingen undskyldning for grynede billeder eller uoverskuelige plots. Følg retningslinjerne her, så fremstår dine figurer skarpe, konsistente og lette at reproducere.

1. Indsæt grafik med graphicx

% i præamblen\usepackage{graphicx}% i teksten\begin{figure}[htb] \centering \includegraphics[width=0.8\linewidth, trim=0 0 0 0,clip]{figurer/reaktionsskema.pdf} \caption{Titreringskurve for eddikesyre.} \label{fig:titrering}\end{figure}
  • trim fjerner overflødige margener: trim=<venstre> <nederst> <højre> <øverst> i bp eller cm.
  • Brug width eller height – undgå hårde pixelmål.
  • Saml alle billeder i en mappe (figurer/) for orden og kortere stier.

2. Prioritér vektor frem for raster

  1. PDF (fra Illustrator/Inkscape) er førstvalg – skalerer uden kvalitetstab.
  2. SVG → PDF: Overleaf konverterer ikke SVG direkte til PDF til pdfLaTeX, så eksporter til PDF hjemmefra eller kør inkscape --export-type=pdf fil.svg.
  3. Raster (PNG/JPEG): Brug kun, når data er fotografisk. Sørg for min. 300 dpi ved den størrelse, billedet faktisk vises i PDF’en.

3. Lav plots direkte i latex med pgfplots

Fordelen er fuld kontrol over skrifttyper og datarør – alt kompileres sammen med dokumentet, så din kilde er data:

% præambel\usepackage{pgfplots}\pgfplotsset{compat=1.18}\begin{figure}[htb] \centering \begin{tikzpicture} \begin{axis}[ xlabel={Tid / \si{\second}}, ylabel={Temperatur / \si{\celsius}}, table/col sep=comma] \addplot table [x=time, y=temp] {data/reaktion.csv}; \end{axis} \end{tikzpicture} \caption{Temperaturudvikling målt over tid.} \label{fig:tempplot}\end{figure}
  • Gem rådata i .csv; både tekst og data versionkontrolleres.
  • Større beregninger? Aktiver external-biblioteket for hurtigere kompilering på Overleaf (Menu → Compiler → LuaLaTeX anbefales).

4. Hold konsistent stil

Element Bedste praksis
Farver Brug én farvepalette (fx colormap/viridis) og sikre farveblindvenlige nuancer.
Skriftstørrelse Sæt font=\small i axis så aksetekst matcher brødtekst.
Linjebredde Øg til mindst 1pt – tynde linjer forsvinder i print.

5. Rasterbilleder: Tjek opløsningen

Overleaf viser ingen advarsler, så kontroller manuelt:

  • 300 dpi til print, 150 dpi kan gå til skærm.
  • Regn: required_px = physical_cm / 2.54 * dpi. Et billede, der vises 8 cm bredt, kræver ca. 945 px ved 300 dpi.
  • Undgå JPEG til grafer; brug PNG (tabsfri) eller bedre: PDF.

6. Versionskontrol af figurer

Gem kildefilen (.svg, .tex, .ipynb) sammen med output-PDF. Så kan censor reproducere – og du kan opdatere tallene et år senere uden at lede efter scripts.

Med disse retningslinjer sikrer du, at dine naturfaglige figurer ikke bare ser godt ud – de kommunikerer dine resultater præcist og professionelt.

Styring af flydere, billedtekster og referencer

Flydere (figure og table) er LaTeX’ elegante løsning på grafik og tabeller, men uden lidt styring kan de ende de forkerte steder. Følgende råd giver dig ro i maven – og et ryddeligt layout i rapporten.

1. Vælg den rigtige placering

  • Standardargumentet [htbp] betyder here, top, bottom, page. LaTeX prøver i den nævnte rækkefølge.
  • Til krævende opsætninger kan du
    • tilføje ! for at “overbevise” LaTeX om at overskride interne begrænsninger ([!htbp])
    • importere pakken float og bruge [H] for at låse flyderen på præcis det sted, den står i koden – brug med omtanke.
  • I todelte layouts (twocolumn) skal du vælge figure*/table* for flydere, der skal spænde begge spalter.

2. Ryd op med “barrierer”

Efter en sektion vil man ofte sikre, at alle tilhørende figurer er kommet med, før næste afsnit begynder. Det klares med:

\usepackage{placeins}...\FloatBarrier % tvinger alle hængende flydere igennem

3. Sæt pæne billedtekster

\usepackage{caption}\captionsetup{ font=small, % mindre skrift labelfont=bf, % fed "Figur/Table" justification=raggedright, singlelinecheck=false}

4. Delpaneler med subcaption

En naturfaglig rapport kræver ofte flere billeder under samme figur. subcaption giver enkelt og konsistent resultat:

\begin{figure}[htb] \centering \begin{subfigure}[b]{0.45\textwidth} \includegraphics[width=\linewidth]{spektrum.pdf} \caption{Optisk spektrum} \label{fig:spektrum} \end{subfigure} \hfill \begin{subfigure}[b]{0.45\textwidth} \includegraphics[width=\linewidth]{kalibrering.pdf} \caption{Kalibreringskurve} \label{fig:kalibrering} \end{subfigure} \caption{Måleresultater for absorption} \label{fig:resultater}\end{figure}

Her kan du nu referere til hele figuren med \ref{fig:resultater} eller til delpaneler \ref{fig:kalibrering}.

5. Den gyldne regel: \label lige efter \caption

LaTeX skriver kun den korrekte figur-/tabellabel ind i referencen, hvis \label står efter den samme \caption, den hører til.

6. Referencer uden hårde koder

Brug makroer – aldrig “Figur 3” skrevet i klartekst:

  • \ref{fig:spektrum} – kun nummeret
  • \autoref{fig:spektrum} (fra hyperref) – laver “Figur 3” automatisk
  • \cref{fig:spektrum} (fra cleveref) – endnu smartere til ligninger, tabeller mm.

7. Lister over figurer og tabeller

Når rapporten bliver lang, hjælper \listoffigures og \listoftables læseren med at finde rundt. Indsæt dem lige efter \tableofcontents eller der, hvor vejledningen kræver det.

8. Faldgruber og sidste kontrol

  1. Undgå “flyderkø” – for mange h!-figurer i træk skubber alt til sidst i dokumentet.
  2. Tjek at alle figurer og tabeller bliver refereret til i teksten (ingen “snyltere”).
  3. Sørg for, at billeder i starten af en sektion rent faktisk lander inden for den sektion – ellers flyt koden eller justér placeringen.

Med disse teknikker får du stabile flydere, klare billedtekster og pålidelige krydsreferencer – præcis hvad en naturfaglig rapport har brug for.

Tabeller der kan læses og sammenlignes

En naturfaglig rapport lever højt på, at læseren hurtigt kan aflæse tal og sammenligne resultater. Med LaTeX har du alle redskaberne, men du skal sammensætte dem rigtigt. Her er de vigtigste greb:

  1. Sæt estetikken først med booktabs
    booktabs giver tre kommandoer – \toprule, \midrule og \bottomrule – som erstatter de tykke, mørke streger fra standard­tabellerne.
    • Undgå lodrette streger; de støjer mere end de hjælper.
    • Hold afstand mellem tekst og streger; brug \addlinespace til ekstra “luft”.
  2. Styr bredden med tabularx
    En X-kolonne udvider sig fleksibelt, så tabellen præcist fylder siden – hverken mere eller mindre.
    • Definér selv kolonne­typen >{…}X<{…} for centreret eller højrestillet tekst.
    • Brug \linewidth som mål, så tabellen altid passer ind – også i to-spaltet layout.
  3. Lad tallene stå knivskarpt med siunitx
    Pakken siunitx har S-kolonnen, som:
    • Aligner decimal­kommaer automatisk (locale = DE giver dansk komma).
    • Håndterer enheder (\SI{23.6}{\milli\gram}) og usikkerheder (\num{42.3 +- 0.7}).
    • Giver ensartet præcision med table-format (fx table-format=2.1).

    Et hurtigt eksempel:

    \sisetup{ locale = DE , table-number-alignment = center, separate-uncertainty}\begin{tabularx}{\linewidth}{@{}l S[table-format=3.1] S[table-format=2.2] X@{}} \toprule {Prøve} & {Masse/\si{\gram}} & {pH} & {Kommentar} \ \midrule A & 12.3 & 7.00 & Kontrol \ B & 15.8 & 6.45 & Nedsat bufferkapacitet \ C & 10.1 & 6.87 & Fortyndet 1:2 \ \bottomrule\end{tabularx}
  4. Lad lange tabeller fortsætte med longtable
    I stedet for manuelle sideskift kan longtable:
    • Gentage kolonne­overskrifter (\endfirsthead, \endhead).
    • Kombineres med booktabs og siunitx uden problemer.

    Mini-skabelon:

    \begin{longtable}{@{}S S S@{}} \caption{Spektroskopiske målinger på 180 prøver} \label{tab:spektro} \  \toprule {\si{\nano\meter}} & {Absorbans} & {Fluorescens/\si{\percent}} \  \midrule \endfirsthead \toprule {\si{\nano\meter}} & {Absorbans} & {Fluorescens/\si{\percent}} \  \midrule \endhead % ---- data her ---- \bottomrule\end{longtable}
  5. Gode vaner for reference og sammenligning
    • Skriv meningsfulde \caption-tekster – én kort (til LOF) og én forklarende.
    • Placer altid \label umiddelbart efter \caption, så kryds­referencer virker.
    • Gør tabeller selvstændige: Angiv enheder i kolonne­overskrifter og forklar forkortelser i note­linjer under tabellen.

Når du kombinerer disse fire pakker (booktabs, tabularx, longtable og siunitx), får du tabeller, der både er pæne, præcise og lette at sammenligne – præcis det, der adskiller en gennemsnitlig rapport fra en, der føles professionel fra første øjekast.

Kilder, referencer og litteraturliste

Et solidt reference-apparat er afgørende, når du afleverer naturfaglige rapporter. biblatex i kombination med biber giver dig moderne funktioner, dansk tilpasning og muligheden for frit at skifte mellem f.eks. numeric og authoryear uden at røre ved selve kildelisten.

1. Grundopsætning i preamble

\usepackage[ backend=biber, % kør biber i stedet for BibTeX style=numeric, % vælg evt. authoryear citestyle=numeric, % eller citestyle=authoryear sorting=nyt, % sortér efter navn, år, titel maxnames=3, % forkort >3 forfattere til "et al." language=danish, % dansk typografi for titel m.m. url=true, doi=true, isbn=false]{biblatex}\addbibresource{literature.bib} % din .bib-fil

2. Ryddelige .bib-filer

  • Eksportér fra Zotero/Mendeley som Better BibTeX eller BibLaTeX-format.
  • Sørg for kun én fil (f.eks. literature.bib) og placer den i en mappe /bib/ for at holde projektet overskueligt.
  • Fjern overflødige felter (month = {jan}, urldate = {…} for trykte artikler) for at undgå rod i udskriften.

Eksempel på pæn post med DOI og adgangsdato:

@article{lederberg1952, author = {Lederberg, Joshua}, title = {Cell Genetics and Hereditary Symbiosis}, journal = {Physiological Reviews}, year = {1952}, volume = {32}, number = {4}, pages = {403--430}, doi = {10.1152/physrev.1952.32.4.403}, url = {https://doi.org/10.1152/physrev.1952.32.4.403}, urldate = {2024-05-20}}

3. Citer korrekt – uden håndskrevne parenteser

Kommando Resultat i numeric Resultat i authoryear
\parencite{lederberg1952} (1) (Lederberg, 1952)
\textcite{lederberg1952} Lederberg (1) Lederberg (1952)
\citeauthor{lederberg1952} Lederberg

Brug altid disse kommandoer – aldrig manuelle parenteser – så formateringen følger det valgte style.

4. Udskriv litteraturlisten

Placér \printbibliography hvor listen skal stå (ofte som sidste kapitel). Du kan splitte lister efter type:

\printbibliography[type=article, title={Primære artikler}]\printbibliography[type=online, title={Webkilder}]

5. Skift stil uden dramatik

  1. Ændr blot style=authoryear → re-kompilér (latexmk → biber → latexmk).
  2. Klem krav fra vejledningen ind via ekstra optioner: style=chem-angew for kemi, style=ieee for ingeniørfag.

6. Få Overleaf og reference­manageren til at spille sammen

  • Zotero: Installer Better BibTeX, vælg Automatic Export, og synk til en delt GitHub-gist eller Overleaf via Upload from Computer.
  • Mendeley: Brug File → Export → BibTeX og upload filen, eller hook Overleafs Git-integration til din lokale repo.
  • Tip: Overleaf understøtter også direkte DOI-import (Add → Add entry → From DOI) når du lige mangler én hurtig reference.

Når først opsætningen kører, skal du kun tænke på at indsætte \parencite{} mens du skriver – resten klarer biblatex, biber og Overleaf for dig. Det giver en fejlfri, konsistent litteraturliste, der imponerer både censor og vejleder.

Hyperlinks, krydsreferencer og navigérbar PDF

Når rapporten skal afleveres som PDF, er det altafgørende, at læseren kan hoppe ubesværet rundt mellem indholdsfortegnelse, figurer, tabeller og ligninger. Det klares næsten automatisk i Overleaf med hyperref og cleveref, men der er et par tip, som løfter oplevelsen fra “fungerer” til “fornemt”.

1. Startpakke til hyperref

\usepackage[ colorlinks = true, % farvede links i stedet for kasser linkcolor = MidnightBlue, citecolor = ForestGreen, urlcolor = BrickRed, pdfusetitle = true, % henter \title & \author som metadata pdfcreator = {LaTeX via Overleaf}, pdfproducer = {pdfLaTeX}]{hyperref}% Yderligere PDF-metadata\hypersetup{ pdftitle = {Forsøg med enzymkinetik}, pdfauthor = {Ida Jensen}, pdfkeywords = {Biologi, Kemi, Enzymer, SRP}}
  • Farver: Vælg farver med høj kontrast og slå evt. hidelinks til, hvis du skal printe i sort/hvid.
  • Metadata: Søgeord og korrekt titel gør rapporten lettere at finde på både egen harddisk og i reference-software.

2. Cleveref – Én kommando til alle referencer

\usepackage[capitalise,nameinlink,noabbrev]{cleveref}
  1. Automatiske objektnavne: \cref{fig:kinetik} bliver til “figur 3”, mens \cref{eq:michaelis} bliver til “ligning 4”.
  2. Kapitalisering: Med capitalise kan du skrive \Cref i sætningens start: “Cref Figur 3 viser…”.
  3. Mange-referencer: \cref{fig:a,fig:b,fig:c} giver automatisk “figurer 2-4”.

3. Pæne ligningshenvisninger

Undgå parenteser skrevet manuelt. \eqref{eq:michaelis} sætter reference-nummeret i (parenteser) og er linkbar pga. hyperref.

4. Gennemtænkt dokumentstruktur

Element Kommando Resultat
Indholdsfortegnelse \tableofcontents Interaktive links til alle sektioner
Figurliste \listoffigures Klikbar liste over figurer
Tabelliste \listoftables Klikbar liste over tabeller
TikZ-bogmærker \pdfbookmark Ekstra bogmærker, fx til appendiks

5. Små tweaks der gør en stor forskel

  • Undgå “klik-bokse” over flere linjer: Placér \label lige efter \caption i figurer og tabeller.
  • Styr bogmærke-dybde: \setcounter{tocdepth}{2} og \setcounter{secnumdepth}{3} bestemmer, hvor mange niveauer der både nummereres og vises i PDF-bogmærker.
  • PDF/A-krav: Nogle universiteter kræver PDF/A-1b. Tjek tidligt, om \pdfa-pakker eller Overleaf-konvertering er nødvendig.

Med disse få linjer kode bliver din rapport ikke bare flot at kigge på – den bliver også lynhurtig at navigere i for vejledere, censorer og medstuderende. Et lille trin for dig, et stort spring for læseroplevelsen!

Layout, typografi og afleveringskrav

En rapport kan være nok så fagligt stærk, men hvis den er svær at læse, ryger de lette point. Med et par velvalgte pakker i Overleaf kan du optimere layout og typografi, så dokumentet både opfylder formelle krav og fremstår professionelt.

1. Margener med geometry

  1. Indlæs pakken tidligt i præamblen – den overskriver standard­layoutet: 
    \usepackage[ left=25mm, right=25mm, top=25mm, bottom=30mm, includeheadfoot]{geometry}
  2. Kontrollér instituttets krav (fx 2,5 cm margener eller plads til gaffelheftning) og tilpas værdierne.
  3. Pro-tip: Sæt showframe som option under test, så marginerne tegnes på siderne.

2. Linjeafstand og afsnitsluft

  1. Brug setspace til 1½ linjeafstand, som ofte er standard i naturfaglige opgaver: 
    \usepackage{setspace}\onehalfspacing % eller \doublespacing
  2. Undgå manuelle blanklinjer – justér i stedet afsnitsafstand med \setlength{\parskip}{.7\baselineskip} efter behov.

3. Mikrotypografi – Små detaljer, stor effekt

microtype finjusterer tegnafstand og gør retssiderne mere rolige:

\usepackage[protrusion=true,expansion=true]{microtype}

Resultatet er ofte færre orddelinger og en mere jævn højremargin – især synligt i to-spaltet layout.

4. Skrifttyper – Giv rapporten et løft

Kører du LuaLaTeX eller XeLaTeX, åbner fontspec døren til systemfonte:

\usepackage{fontspec}\setmainfont{TeX Gyre Schola} % eller fx Times New Roman\setsansfont{Source Sans Pro}\setmonofont{Fira Mono}
Kontekst Anbefalet skrifttype Bemærkning
Løbende tekst TeX Gyre Schola Klassisk serif, god læsbarhed
Figur-/tabelforklaringer Source Sans Pro Kontrast til brødtekst
Kode & formler Fira Mono Fast bredde og tydelige symboler

5. Header, footer og sidetal med fancyhdr

\usepackage{fancyhdr}\pagestyle{fancy}\fancyhf{} % nulstil alle felter\fancyhead[L]{Faglig rapport}\fancyhead[R]{\leftmark} % kapitelnavn\fancyfoot[C]{\thepage}

Tilføj evt. instituttets logo i headeren (\includegraphics) – men tjek retningslinjerne først.

6. Kontrol af sidebrydninger

  • Undgå “hanging headings” med \clubpenalty=10000 og \widowpenalty=10000.
  • Brug \clearpage før appendiks, så figurer ikke flyder forbi.
  • Tjek PDF’en manuelt: skævheder i lænsende margen ses hurtigt på print.

7. Afleveringskrav og eksport

  1. Tjekliste før upload:
    • Side­nummerering korrekt (ingen “1 af 1”).
    • Indholdsfortegnelse, LOF og LOT opdateret (pdflatex → biber → pdflatex ×2).
    • Ingen røde hyperlinks eller overhængende linjer.
  2. Eksporter via “Download PDF” i Overleaf; åbn filen i Acrobat/Preview og kør “Preflight” hvis kravene foreskriver det (fx PDF/A-1b).
  3. Navngiv filen efter standard (studieretningsprojekt_navn.pdf) – undgå mellemrum.

Med disse justeringer leverer du en rapport, der ikke blot lever op til de formelle krav, men også gør bedømmeren glad for at læse den. God skrivelyst!

Studieliv

Related Posts

Indholdsfortegnelse

→ Indhold