Kan jeg få boligstøtte som udeboende studerende?

Huslejen æder SU’en, varmen stiger, og du drømmer om en bolig hvor der også er råd til takeaway fredag aften. Lyder det bekendt? Du er langt fra den eneste studerende, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen som udeboende.

Men hvad nu hvis der allerede ligger en pose penge og venter på dig? Boligstøtten - også kaldet boligsikring - er en af de mest oversete hjælpeordninger blandt studerende, selv om den kan gøre en mærkbar forskel på budgettet. Alligevel er reglerne så snørklede, at mange opgiver, før de overhovedet får sendt en ansøgning.

I denne guide dykker vi ned i alle de spørgsmål, du som udeboende studerende stiller dig selv: Hvem kan få boligstøtte? Hvor meget kan jeg få? Hvordan ansøger jeg - og hvornår skal jeg undgå de typiske fælder, der ender med en ubehagelig tilbagebetaling?

Sæt dig godt til rette med en kop kaffe (eller den sidste fladdeguldsøl fra køleskabet) - om få minutter ved du præcis, om boligstøtte kan blive din nye bedste ven i kampen mod den tårnhøje husleje.

Hvad er boligstøtte – og kan udeboende studerende få det?

Boligstøtte - også kaldet boligsikring - er et skattefrit tilskud, der skal hjælpe lejere med at få huslejen til at hænge sammen, når indkomsten er begrænset. Støtten er målrettet helårsboliger og beregnes ud fra blandt andet husstandens samlede indkomst, antallet af beboere, huslejeniveauet og boligens størrelse. For mange udeboende studerende kan boligsikringen derfor være den afgørende håndsrækning, der gør det økonomisk muligt at blive boende tæt på studie, studiejob og socialt netværk.

Det er Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen, behandler ansøgningerne og udbetaler støtten månedligt bagud. Du søger digitalt via borger.dk med MitID, og al kommunikation foregår elektronisk. Husk, at boligstøtten altid beregnes som et foreløbigt beløb, som efterreguleres, når din faktiske indkomst bliver kendt efter årets afslutning.

Boligstøtte forveksles ofte med boligydelse, men der er væsentlige forskelle:

• Boligstøtte / Boligsikring - til lejere under 65 år, herunder studerende, i helårsbolig.
• Boligydelse - til pensionister (typisk 65+), uanset om de bor til leje eller i andelsbolig.

Som udeboende studerende kan du som hovedregel få boligstøtte, hvis du 1) bor til leje i en helårsbolig (fx kollegieværelse, ungdomsbolig eller privat lejemål), 2) er folkeregistreret på adressen, og 3) din indkomst primært består af SU, studiejob eller anden beskeden løn. Ejerboliger giver som udgangspunkt ikke ret til boligstøtte, mens andelsboliger kun udløser støtte i ganske særlige tilfælde. Opfylder du kravene, kan du søge allerede fra den dag, du flytter ind - og støtten gælder, så længe du studie- og indkomstmæssigt holder dig inden for reglerne.

Krav og betingelser: boligtype, husstand, indkomst og boligens størrelse

For at komme i betragtning til boligstøtte som udeboende studerende skal du først og fremmest bo til leje i en helårsbolig - det kan være et kollegieværelse, en ungdomsbolig, et almindeligt lejemål eller et værelse i en delelejlighed. Du skal stå på lejekontrakten og være folkeregistreret på adressen, og boligen skal være godkendt til helårsbeboelse med eget køkken eller fælleskøkken, som deles af et afgrænset antal beboere (typisk ≤ 6).
Huslejen, der lægges til grund, er den aftalte leje uden forbrug (el, varme, internet m.m. tæller ikke med), og boligarealet må hverken være for stort eller for småt i forhold til antallet af beboere: Som hovedregel giver arealer op til ca. 65 m² pr. person fuldt udslag, mens større boliger reducerer støtten. Bor I flere på adressen - kæreste, roommates eller egne børn - indgår alle i husstanden, og støtten fordeles ud fra samlet husleje, areal og indkomst. Har du en andelsbolig kan du i visse tilfælde få støtte til boligsikring (men ikke til selve afdraget), mens ejerbolig som udgangspunkt ikke udløser boligstøtte.

Økonomien i husstanden er den anden store faktor. Udbetaling Danmark kigger på din og eventuelle samboers årlige forventede indkomst - for studerende typisk SU, løn fra studiejob, feriepenge og eventuelle stipendier. Tjener du mere end SU’s fribeløb, påvirker det din støtte, og overstiger I husstandens samlede indkomstgrænse falder støtten gradvist. Din formue (opsparing, aktier, kryptovaluta osv.) har også betydning, men først ved beløb over ca. 865.800 kr. (2024-tal). Du skal være fyldt 18 år, men der er ingen øvre aldersgrænse, og modtager du allerede andre ydelser - fx boligydelse til pensionister - kan du kun få én af ordningerne. Opfylder du betingelserne, bliver støtten beregnet foreløbigt og reguleres, når din faktiske årsindkomst kendes, så hold altid Udbetaling Danmark opdateret om jobskifte, lønstigninger, flytning eller nye beboere for at undgå restopkrævninger.

Sådan beregnes og udbetales boligstøtten

Boligstøtten (også kaldet boligsikring) bliver beregnet ud fra en algoritme hos Udbetaling Danmark, hvor fire hovedfaktorer spiller ind:

• Husstandsindkomst: SU, løn, friløn, legater, evt. partners indkomst m.v.
• Husleje uden forbrug: det beløb der står i lejekontrakten ekskl. vand, varme og el.
• Boligens bruttoareal: antal m², som er afgørende for et loft i beregningen (jo mindre bolig, jo højere tilskud pr. kr. husleje).
• Antal beboere: bor du alene, får du typisk mere støtte pr. m² end hvis I er to eller flere på adressen.

Det betyder, at boligstøtten egentlig er et forskudsbeløb. Har du f.eks. haft et lukrativt sommerjob og overstiger dit SU-fribeløb, vil din årsindkomst stige, og Udbetaling Danmark laver en efterregulering. Omvendt kan du få penge tilbage, hvis du har tjent mindre end forventet. Hold derfor øje med forskudsopgørelsen på skat.dk og opdater din boligstøtte­ansøgning, hvis der sker ændringer - så undgår du store tilbagebetalingskrav.

Når din ansøgning er godkendt, udbetales støtten bagudrettet månedsvis til din NemKonto, typisk den sidste hverdag i måneden. Flytter du ind midt i en måned, kan støtten tidligst udbetales fra den 1. i den efterfølgende måned, forudsat at ansøgningen er sendt senest 30 dage efter indflytning. Beløbet følger dig så længe du bor på adressen og opfylder betingelserne - også selv om du skifter uddannelse eller studiejob, så længe du nedjusterer/justerer indkomsten løbende.

Kommer der ændringer i husleje, indkomst, boligareal (fx sammenlægning af to kollegieværelser) eller husstand (ny kæreste eller roommate), skal du melde det på borger.dk inden 14 dage. Gør du ikke det, kan der ske tilbagebetaling af for meget modtaget støtte - eller du kan gå glip af penge, du faktisk har krav på. Brug derfor gerne Udbetaling Danmarks boligstøtte­beregner et par gange om året, så tallene altid matcher virkeligheden.

Ansøgning trin-for-trin: dokumenter, frister og ændringer du skal melde

Sådan søger du: Log ind på borger.dk med MitID, vælg “Boligstøtte” og følg guiden. Du bliver ledt gennem et skema, hvor du skal uploade eller indtaste følgende:

1. Lejekontrakt (alle sider, inkl. underskrifter og oplysninger om depositum).
2. Husleje ekskl. forbrug - angiv både grundhusleje og evt. aconto-beløb for vand/varme.
3. Boligens areal (m²) og indretning (antal værelser, eget køkken/bad).
4. Navn og CPR på alle beboere (roommates, partner eller børn) samt deres bruttoindkomster.
5. Egen indkomst (SU, løn, tillæg m.m.) og eventuel formue over fribeløbet.

Efter du har trykket “Send”: Behandlingstiden er normalt 2-6 uger i studiestartsmånederne (august/september) og kortere resten af året. Boligstøtten kan udbetales fra den 1. i måneden efter du er flyttet ind og registreret på adressen i folkeregisteret - dog tidligst fra ansøgningsdatoen. Du får pengene den sidste hverdag i måneden og kan følge sagen på Min Side. Husk at melde alle ændringer via selvbetjeningen:

• Flytning, sub- eller fremleje af værelse/bolig.
• Ny samlever, roommates der flytter ind/ud eller får job.
• Indkomstændringer (fx sommerjob, ekstra SU-lån, studiestop, orlov eller deltidsjob).
• Ændret husleje, boligareal eller hvis forbrug pludselig indgår i huslejen.

Særlige situationer og gode råd til studerende

Kollegieværelse eller ungdomsbolig? Som hovedregel kan du få boligstøtte, når du bor til leje i et enkeltværelse med eget køkken eller i en ungdomsbolig. Har du fælles køkken/bad med andre, vurderes støtten ud fra hele boligen, så husk at tjekke, at boligarealet i din lejekontrakt er korrekt angivet. Mange kollegier har en fast procedure for at indberette oplysninger til Udbetaling Danmark - men ansvaret er stadig dit, så kontrollér altid, at huslejen (ekskl. forbrug) og indflytningsdatoen er udfyldt rigtigt, før du sender ansøgningen.

Delebolig med venner eller kæreste: Bor I flere sammen i et lejemål, skal alle være registreret i folkeregisteret på adressen, og der skal være en skriftlig aftale om husleje­fordeling. Udbetaling Danmark beregner støtten ud fra hele husstandens indkomst, så tag højde for løn, SU og eventuelt fribeløb, når I planlægger ekstrajob. Har du barn/børn, kan du få et højere boligstøtte­maksimum, men boligens størrelse skal passe til antallet af beboere (normalt 15 m² pr. person). Husk også at søge børnetilskud, hvis du er enlig forsørger.

Fremleje og udlandsophold: Rejser du på udveksling eller praktik i udlandet og fremlejer din bolig, kan boligstøtten fortsætte, hvis du beholder folkeregister­adresse og betaler huslejen. Flytter du helt ud, skal støtten stoppes, ellers risikerer du tilbagebetaling. Typiske faldgruber for studerende er: sommerjob, der får dig over SU-fribeløbet; forbrug (el/varme) inkluderet i huslejen, som du glemmer at fratrække; og at glemme at melde ændringer om roommate eller kæreste, der flytter ind.

Sådan undgår du tilbagebetalinger: Brug boligstøtte­beregneren på borger.dk til at lave et realistisk overslag, inden du søger. Opdatér din ansøgning senest 4 uger efter ændringer i indkomst, husleje eller beboere. Overvej at sætte boligstøtten lidt lavere end beregnet, hvis du forventer et velbetalt studiejob i ferierne - det er lettere at få efterbetalt end at tilbagebetale. Gem altid dokumentation (lønsedler, nye lejetillæg), så du hurtigt kan svare på henvendelser fra Udbetaling Danmark og dermed sikre, at din støtte er korrekt - hver måned.